I denne artikel vil vi udforske emnet Elastisk pendul i dybden, analysere dets oprindelse, udvikling, relevans i dag og mulige fremtidige udviklinger. Elastisk pendul er et emne, der diskuteres og studeres bredt på forskellige områder, og det vækker interesse hos akademikere, forskere, fagfolk og den brede offentlighed. Gennem historien har Elastisk pendul spillet en afgørende rolle i forskellige sammenhænge, og har haft en væsentlig indflydelse på samfund, kultur og hverdagsliv. Gennem en omfattende analyse vil vi tage fat på de forskellige perspektiver og tilgange, der er blevet brugt til at forstå Elastisk pendul, samt de implikationer og udfordringer, det i øjeblikket udgør. Gennem denne artikel søger vi at tilbyde en omfattende vision af Elastisk pendul og dens indvirkning på samfundet, hvilket fremmer en konstruktiv og berigende debat om dette meget relevante emne.
Et elastisk pendul består af en masse, der hænger i en fjeder, som svinger. Hver for sig giver en lille pendulsvingning og en oscillerende fjeder begge approksimativt simple harmoniske bevægelser, men kombinationen giver et mere kompliceret system. Et eksempel på et elastisk pendul er en person, der svinger i en elastik i forbindelse med elastikspring.[1]
For at modellere pendulet kan det betragtes som et to-dimensionelt system med to frihedsgrader. Fjederen har hvilelængden og kan strækkes med størrelsen . Pendulets svingningsvinkel er . Problemet hører dermed under klassisk mekanik. I det nedenstående er Lagrange-formalismen anvendt, hvor en Lagrange først opstilles, hvorefter Euler-Lagrange-ligningerne kan bruges til at finde bevægelsesligningerne for systemet.
En model for det elastisk pendul kan laves med udgangspunkt i systemets Lagrange :
hvor er den kinetiske energi, og er den potentielle energi.
Jf. Hookes lov er den potentielle energi i selve fjederen:
hvor er fjederkonstanten.
Den potentielle energi fra tyngdekraften er derimod bestemt af massens højde. For en given vinkel og udstrækning er den potentielle energi:
hvor er tyngdeaccelerationen.
Den kinetiske energi er givet ved:
hvor er massens fart. For at relatere til de andre variable, skrives farten som en kombination af en bevægelse langs med og vinkelret på fjederen:
Lagrangen bliver altså:[1]
Med to frihedsgrader - for og - kan bevægelsesligningerne findes vha. to Euler-Lagrange-ligninger:
For :[1]
isoleres:
Og for :[1]
isoleres:
Fjerderpendulet er nu beskrevet med to koblede differentialligninger. Disse kan løses numerisk.
For en lille vinkel kan de trigonometriske funktioner simplificeres, og differentialligningerne bliver da:
Det ses, at differentialligningerne reduceres yderligere til henholdsvis et fjederpendul og et matematisk pendul, hvis det første-afledte led fjernes. Det svarer til, at pendulet ikke længere svinger til siden eller ikke er elastisk.
{{citation}}
: Eksplicit brug af et al. i: |forfatter2=
(hjælp)