Tyngdeacceleration

I dagens verden er Tyngdeacceleration blevet et emne af stor betydning og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det skyldes dets relevans inden for det kulturelle, sociale, videnskabelige eller teknologiske område, er Tyngdeacceleration blevet et centralt referencepunkt i det moderne samfund. I årenes løb har Tyngdeacceleration vakt nysgerrighed hos forskere, akademikere, fagfolk og hobbyfolk og genereret en stor mængde viden og debat omkring dette emne. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Tyngdeacceleration, analysere dens indvirkning på forskellige områder og tilbyde en global vision om dens betydning og relevans i dag.

Ikke at forveksle med g-kraft.

Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.

Værdier for tyngdeaccelerationen

Den vedtagne standardværdi for normal-tyngdeaccelerationen på Jordens overflade er:

Den faktiske, lokale tyngdeacceleration varierer dog. Således vil fx en person, der vejer 75 kg på jordoverfladen ved ækvator, veje knap 75,4 kg på jordoverfladen på en af planetens poler (90° nord eller syd fra ækvator);[kilde mangler] dvs. omkring en halv procent mere selv om personens masse er den samme. Årsagen hertil er, at Jorden ikke er en perfekt kugle, men buler gradvist ud fra polerne mod ækvator, hvor afstanden til Jordens centrum er lidt større end ved en af polerne.

Tyngdeaccelerationen i Danmark er .[1]

Månen er den lokale tyngdeacceleration ca. , eller omkring 1/6 af Jordens, og på meget små himmellegemer som fx småplaneter er den lokale tyngdeacceleration så lille, at en astronaut kan være i fare for at svæve bort ved at gøre et hop.

Newtonsk tyngdeacceleration

Hovedartikel: Newtonsk gravitation.

Ifølge Newtonsk gravitation påvirker alle legemer hinanden med en kraft:[2]

hvor

Ifølge Newtons anden lov gælder generelt:

hvor er accelerationen. Kombineres de to udtryk, ses det, at tyngdeaccelerationen af legemet med massen er givet ved:

Det ses, at accelerationen er uafhængig af . Legemer der bevæger sig lokalt i et tyngdefelt - dvs. hvor kun ændres meget lidt - oplever også en approksimativt konstant tyngdeacceleration. Det er fx tilfældet tæt på Jordens overflade og er beskrevet af Galileis faldlov:[3]

hvor er en konstant, og minustegnet angiver, at ting falder nedad.

Den lokale tyngdeacceleration kan også skrives som

hvor

  • er legemets radius (målt i meter)
  • er højden over legemets overflade (målt i meter)

Noter

  1. ^ Ove W. Dietrich: tyngdeaccelerationDen Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175601
  2. ^ "1.1 Gravitationsloven", Orbit A, Systime A/S, ISBN 9788761657886, hentet 1. juli 2019{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ Skrutskie, Michael, Galileo's Experiment on Falling Bodies, University of Virginia, arkiveret fra originalen 29. juni 2019, hentet 19. juli 2019

Eksterne henvisninger