Dronning Louises Bro
I dagens verden har Dronning Louises Bro fået en hidtil uset relevans. Kendt for sin indvirkning på forskellige aspekter af samfundet, har Dronning Louises Bro fanget opmærksomhed fra akademikere, eksperter og den brede offentlighed. Dens indflydelse strækker sig til områder som økonomi, politik, teknologi, kultur og hverdagsliv. Da Dronning Louises Bro fortsat er genstand for analyse og debat, er det afgørende at forstå dets implikationer og konsekvenser nu og i fremtiden. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge betydningen og omfanget af Dronning Louises Bro, såvel som dets mulige virkninger på samfundet.
Dronning Louises Bro er en bro over Søerne (Peblingesø/Sortedamssø) i København. Broen blev opført 1885-1887 og er tegnet af arkitekt Vilhelm Dahlerup. Den forbinder Frederiksborggade i Indre By med Nørrebrogade på Nørrebro, og er opkaldt efter Dronning Louise, der var gift med Christian 9.
Broen erstattede Peblingebroen, der ikke længere kunne klare den voksende trafikmængde. Den er udført i granit og har tre huller til gennemsejling. Broen har fire store flagstænger og otte gadelygter.
Flere gange har den været skueplads for uroligheder, demonstrationer og optog, f.eks. under 18. maj-urolighederne[1] og i relation til Ungdomshuset[2].
Ved broens nordside står Johannes Hansens skulptur Siddende Unge Mennesker fra 1942.
Broen har været fredet siden 1997.[3]
Cykeltrafik
Dronning Louises Bro er den mest trafikerede cykelstrækning i Københavns Kommune. I 2018 passerede på hverdage dagligt 41.900 cyklister broen ifølge tal fra kommunen.[4] Broen har 4 meter brede cykelstier i begge retninger. Det var kommunens bredeste cykelstier indtil oktober 2019 hvor man åbnede en ny 10 meter bred cykelsti på Dybbølsbro.[5]
Historie
Siden det 16. århundrede har der været en forbindelse mellem Indre By og Nørrebro på dette sted, men i takt med udbygningen af Nørrebro i det 19. århundrede, blev der brug for en ny og større forbindelse.
Søtorvet blev opført 1873-76 og skulle fungere som en pompøs indgang til den indre by. Det blev således stadsingeniør Charles Ambt, der sammen med Vilhem Dahlerup som arkitekt, skulle skabe en ny bro, som dels blev udført i kendte, solide materialer og dels havde en udformning og arkitektur, som skulle passe til storbyen.[6]
Under diskussionen om udformningen af den kommende bro, fremsatte Emil Blichfeldt et forslag om, at broen skulle have en basargade, der kunne skabe læ ved passage – bl.a. med inspiration fra Venedig og Firenze. Forslaget blev rost i bl.a. Ude og Hjemme og 13 mod 12 medlemmer af Borgerrepræsentationen stemte i 1884 for at se nærmere på forslaget. Det blev dog aldrig realiseret.[7]
Broen blev åbnet for færdsel d. 7. september 1887
Se også
Kilder
- ^ Torp, Kristian (17. maj 2013). "Aldrig mere 18. maj". Berlingske. ISSN 0106-4223. Hentet 5. april 2021.
- ^ Ritzaus Bureau (17. december 2006). "Maskerede aktivister i kamp mod politiet på Nørrebro". Nordjyske Stiftstidende. ISSN 1399-865X. Arkiveret fra originalen 20. april 2021. Hentet 5. april 2021.
- ^ "FBB - sag". Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 3. marts 2015.
- ^ Cykelregnskab 2018, Københavns Kommune, maj 2019, s. 17, arkiveret fra originalen 12. november 2020, hentet 11. februar 2020
- ^ Nu åbner Københavns bredeste cykelsti, TV 2 Lorry, 15. oktober 2019, arkiveret fra originalen 13. august 2020, hentet 11. februar 2020
- ^ Kulturstyrelsen (12. december 2019). "Dronning Louises Bro, København". Trap Danmark. Hentet 5. april 2021.
- ^ Lebech, Mogens (1973). Københavnske projekter – det København som aldrig blev. Stig Vendelkærs Forlag. s. 72-73. ISBN 87-416-1121-7.