Den termohaline cirkulation

I dagens verden er Den termohaline cirkulation et emne, der er blevet relevant i forskellige aspekter af dagligdagen. Både på det personlige og faglige plan har Den termohaline cirkulation skabt stor interesse og debat blandt eksperter og den brede befolkning. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Den termohaline cirkulation blevet et emne for konstant diskussion, da dets indvirkning bliver mere og mere tydelig på forskellige områder. I denne artikel vil vi yderligere udforske Den termohaline cirkulation's rolle i dag og dens indflydelse på forskellige aspekter af samfundet.

Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. De blå pile repræsenterer de kolde dybhavstrømme, og de røde pile repræsenterer de varme overfladestrømme.

Den termohaline cirkulation er de sammenhængende havstrømme, der udgør et globalt kredsløb. Ordet er sammensat af thermo for varme og haline for havsalt. Det globale kredsløb kaldes også havenes store transportbånd.

Den thermohaline cirkulation har stor betydning for Jordens klima. Ud over forskellen i saltindhold og i temperatur drives kredsløbet også af vinde og Jordens rotation (Corioliskraften).

En del af det thermohaline kredsløb, der er af stor betydning for Vesteuropas klima, er Golfstrømmen og dens forlængelse Den Nordatlantiske strøm. I takt med, at den varme Golfstrøm flyder mod nord, afgives varme ved fordampning. Det øger saltholdigheden (saliniteten) af vandet, som derved bliver tungere, og en del af dette tungere vand synker mod bunden. I det nordlige Atlanterhav, hvor vandet fryser til is, bliver saltindholdet i det vand, der ikke er frosset, endnu større, og det vil derfor synke til bunds. Der kan næsten tales om en slags vandfald i havet. Det nedsynkende vand bliver derved til en del af den Nordatlantiske Dybhavsstrøm. Denne mekanisme kaldes også Grønlandspumpen og er en drivende kraft i det globale thermohaline kredsløb. Den atlantiske termohaline cirkulation benævnes også på engelsk med forkortelsen AMOC (Atlantic meridional overturning circulation).

Ifølge forskning fra 2021 af Francois Lapointe og Raymond S. Bradley kollapsede AMOC (incl. Golfstrømmen) i slutningen af det 13. århundrede, hvilket forårsagede den lille istid.[1][2]

Referencer

  1. ^ December 18, 2021, scitechdaily.com: Winter Is Coming Paradox: Researchers Uncover the Surprising Cause of the Little Ice Age Citat: "...But in the late 1300s, AMOC strengthened significantly, which meant that far more warm water than usual was moving north, which in turn cause rapid Arctic ice loss. Over the course of a few decades in the late 1300s and 1400s, vast amounts of ice were flushed out into the North Atlantic, which not only cooled the North Atlantic waters, but also diluted their saltiness, ultimately causing AMOC to collapse. It is this collapse that then triggered a substantial cooling..."
  2. ^ 15 Dec 2021, science.org: Little Ice Age abruptly triggered by intrusion of Atlantic waters into the Nordic Seas Citat: "...Here, we show that the LIA was preceded by an exceptional intrusion of warm Atlantic water into the Nordic Seas in the late 1300s...", backup

Se også


NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.