Salinitet

I denne artikel vil vi behandle emnet Salinitet, et spørgsmål af stor relevans i dag, som har udløst en dyb debat på forskellige områder. I lang tid har Salinitet været en kilde til interesse og undersøgelser på grund af dets mangfoldige implikationer og konsekvenser for samfundet. I denne forstand er det afgørende at analysere og reflektere over Salinitet fra forskellige perspektiver, for at forstå dets sande omfang og mulige konsekvenser. Gennem de næste par linjer vil vi udforske de forskellige aspekter af Salinitet og forsøge at tilbyde en bred og omfattende vision af dette komplekse og fascinerende emne.

Saliniteten i overfladen af verdenshavene

Salinitet, også kaldet eller saltholdighed, er et mål for mængden af opløst salt, der er indeholdt i et kilo havvand.[1] Det måles i gram/kg (gram salt per kilogram vand; det er dimensionsløst og lig med ‰).[1] Saltholdighed er en vigtig faktor i bestemmelsen af mange aspekter af kemien i naturlige farvande og af biologiske processer i det, og er en termodynamisk tilstandsvariabel, der sammen med temperatur og tryk styrer vandets fysiske karakteristika såsom dets densitet og varmekapacitet. I 2009 var havets saltindhold på ca. 35 promille.[2]

En isolinje af konstant salinitet kaldes en isohalin, eller sommetider isohale.

Definitioner

Saliniteten i floder, søer og havet er konceptuelt enkelt, men teknisk udfordrende at definere og måle præcist. Saltindholdet er konceptuelt mængden af opløst saltindhold i vandet. Salte er kemiske forbindelser såsom natriumklorid, magnesiumsulfat, kaliumnitrat og natriumbicarbonat, der opløses i ioner. Koncentrationen af opløste ioner bliver nogle gange nævnt som kloritet. Operationelt er opløst stof defineret som det, det kan passere gennem et meget fint filter (historisk et filter med en porestørrelse på 0,45 µm, men i dag normalt 0,2 µm).[3] Salinitet kan også udtrykkes i form af en massefraktion, det vil sige massen af opløst materiale i en enheds masseopløsning.

Havvand har normalt en massesalinitet på omkring 30 g/kg, selvom der typisk er lavere niveauer tæt på kyster, hvor floder munder ud i havet. Floder og søer kan have et bredt udvalgt af saliniteter, fra mindre end 0,01 g/kg[4] til et par g/kg, selvom der er mange steder, hvor der er fundet højere saliniteter. Det døde hav har en salinitet på mere end 200 g/kg.[5] Regnvand har lige inden det landet på jorden som regel en salinitet på 20mg/L eller mindre.[6]

Uanset hvilken porestørrelse, der bruges til definitionen, vil den resulterende salinitet af en given prøve af naturligt vand ikke variere med mere end et par procent (%). Fysiske oceanografer, der arbejder i den abyssale zone, er imidlertid ofte optaget af præcision og indbyrdes sammenlignelighed af målinger fra forskellige forskere på forskellige tidspunkter ned til næsten fem betydende cifre.[7] Et havvandsprodukt på flaske kendt som IAPSO Standard Havvand bruges af oceanografer til at standardisere deres målinger med en høj nok præcision til at efterkomme dette krav.

Salinitet baseret på procent opløst salt[kilde mangler]
Ferskvand Brakvand Saltvand Saltvand
< 0,05 % 0,05 - 3 % 3 - 5 % > 5 %

Se også

Referencer

  1. ^ a b "salinitet" i Den Store Danske, hentet 28. august 2019.
  2. ^ "Ugens ekspertspørgsmål: Hvorfor er havet salt?", Ingeniøren, 6. juni 2009, hentet 28. august 2019
  3. ^ Pawlowicz, R. (2013). "Key Physical Variables in the Ocean: Temperature, Salinity, and Density". Nature Education Knowledge. 4 (4): 13.
  4. ^ Eilers, J. M.; Sullivan, T. J.; Hurley, K. C. (1990). "The most dilute lake in the world?". Hydrobiologia. 199: 1-6. doi:10.1007/BF00007827. S2CID 30279782.
  5. ^ Anati, D. A. (1999). "The salinity of hypersaline brines: concepts and misconceptions". Int. J. Salt Lake. Res. 8: 55-70. doi:10.1007/bf02442137.
  6. ^ "Learn about salinity and water quality". Hentet 21. juli 2018.
  7. ^ IOC, SCOR, og IAPSO (2010). "The international thermodynamic equation of seawater – 2010: Calculation and use of thermodynamic properties'". Intergovernmental Oceanographic Commission, UNESCO (English). pp. 196pp. Hentet 3. september 2021.