Nordatlantiske strøm
Denne artikel vil behandle emnet Nordatlantiske strøm, som har vundet relevans på forskellige områder i de senere år. Siden dets fremkomst har Nordatlantiske strøm fanget opmærksomheden hos akademikere, eksperter og den brede offentlighed, hvilket har skabt kontroverser og debat omkring dets implikationer og konsekvenser. I løbet af de næste linjer vil forskellige perspektiver og tilgange relateret til Nordatlantiske strøm, såvel som dets indvirkning på samfund, økonomi og kultur, blive udforsket. Gennem en detaljeret og stringent analyse er målet at belyse dette emne og bidrage til forståelsen og refleksionen over Nordatlantiske strøm.
Den Nordatlantiske strøm DNS er en varm havstrøm, som forlænger golfstrømmen og dermed fører varmt overfladevand fra ækvator op til området mellem Grønland og Norge.
Ud for Newfoundlands kyst møder Golfstrømmen den kolde Labradorstrøm og forener sig delvis med denne. Derved deler den sig i flere grene. Denne forlængelse af Golfstrømmen mod Europa er Den Nordatlantiske strøm, selvom den i populært bliver betegnet som Golfstrømmen.
Ud for Irland deler strømmen sig i to: Kanariestrømmen, som bøjer sig mod syd, og en hovedgren, som fortsætter mod nordøst langs Vesteuropas kyster. Den nordlige gren deler sig blandt andet i Irmingerstrømmen og Norskestrømmen, der har betydning for det varme klima i Nordeuropa.
I Cornwall og især på Scilly-øerne er effekten sådan, at der vokser planter som palmetræer, der ellers forbindes med et langt varmere klima. Især Island, Færøerne, Irland, Storbritannien og Skandinavien nyder godt af det mildere klima, som Den Nordatlantiske havstrøm medfører.
Ved afkøling mod nord sker der en forøgelse af vandets densitet, der får det til at synke til bunds, et fænomen der kaldes Grønlandspumpen, og som er en drivende kraft i det globale thermohaline kredsløb.