I dag er Almindelig bukkehorn et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker og samfund. Hvad enten det er på grund af dets indvirkning på samfundet, dets kulturelle relevans eller dets betydning på det akademiske område, har Almindelig bukkehorn fanget manges opmærksomhed og genereret debatter, refleksioner og forskning omkring dette emne. Fra forskellige perspektiver og tilgange har Almindelig bukkehorn vakt stor interesse på grund af sin indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Almindelig bukkehorn, analysere dens betydning, implikationer og mulige fremtidige udviklinger.
Alm. Bukkehorn | |
---|---|
![]() Foto: yak | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Fabales (Ærteblomst-ordenen) |
Familie | Fabaceae (Ærteblomst-familien) |
Slægt | Trigonella (Bukkehorn) |
Art | T. foenum-graecum |
Videnskabeligt artsnavn | |
Trigonella foenum-graecum | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Almindelig Bukkehorn (Trigonella foenum-graecum) er en enårig, urteagtig plante med en opstigende vækst. Alle dele af planten lugter kraftigt krydret. Friske skud og tørrede frø bruges som krydderi enten rent eller i forskellige blandinger med andre krydderier ("karry").
Alm. Bukkehorn er en enårig, urteagtig plante med en spinkel, opret til opstigende vækst. Stænglerne er runde i tværsnit og rigt forgrenede. Bladene sidder spredtstillet, og de er trekoblede (som kløverblade) med smalle, omvendt ægformede småblade, der har savtakket rand på den yderste halvdel, mens den inderste er helrandet.
Blomstringen foregår i april-juni, hvor man finder blomsterne enkeltvis eller parvis i bladhjørnerne. De enkelte blomster er kortstilkede, 5-tallige og bygget som andre blomster i Ærteblomst-familien. Kronbladene er flødefarvede til gulligt-hvide med en lysviolet basis. Frugterne er hornformede, smalle bælge med 10-20 frø i hver.
Rodnettet er kraftigt med en dybtgående pælerod og flere trævlede siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,80 x 1,00 m (80 x 100 cm/år).
Alm. Bukkehorn hører hjemme i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien og Central- og Sydøsteuropa. Genetiske undersøgelser viser, at Nordafrika og Mellemøsten formentlig må være artens oprindelige hjemsted. Her findes den i halvtørre områder med vinterregn og veldrænet jord,[1] men helt vildtvoksende eksemplarer er vanskelige at adskille fra dyrkede.
Planten indeholder stoffer med kraftig, antioxidant virkning [2], og et ekstrakt af frøene har i forsøg på rotter med sukkersyge vist en blodsukkersænkende effekt[3]. Nyere undersøgelser viser, at udtræk af planten virker dræbende på nematoder i jorden[4]
Særligt plantens frø er populære som krydderi i indisk/Pakistansk og thailandsk madlavning, og de er en vigtig bestanddel i de fleste karryblandinger. Plantens blade (tørrede eller friske) bruges også undertiden som krydderurt. Bukkehornsfrø støder man oftest på i tørret tilstand. De er gullige og rombeformede og meget hårde. Frøene indeholder blandt andet en lacton (ringformet ester) ved navn sotolon (3-hydroxy-4,5-dimethylfuran-2(5H)-on). Sotolon er kraftigt aromatisk og hovedansvarligt for den karakteristiske karrylugt. Indtagelse af selv ganske små mængder bukkehornsfrø kan give anledning til en kraftig lugt fra sved og urin.
Desuden bruges planten enten i frisk eller tørret tilstand som foder til husdyr (foenum-graecum er latin og betyder "græsk hø").
Søsterprojekter med yderligere information: |