Karry

Nu om dage er Karry et emne, der har vakt stor interesse i samfundet. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Karry blevet et relevant emne, der påvirker mennesker i alle aldre og livsstile. Da Karry fortsætter med at påvirke vores daglige liv, er det vigtigt nøje at overveje dets implikationer og konsekvenser. I denne artikel vil vi yderligere udforske forskellige perspektiver relateret til Karry, med det mål at give en bredere forståelse af dette emne i konstant udvikling.

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Karry

Karry er et blandingskrydderi af typisk 10-20 krydderier.[1] Gul karrys farve stammer almindeligvis fra gurkemeje. Andre ingredienser kan være bukkehornsfrø, muskatnød, spidskommen, laurbærblade, allehånde, safran, kardemomme, kanel, koriander, nellike, anis, peber, ingefær, hvidløg og sennep.

Historie

Karry blev introduceret i det danske køkken i 1828 i Maria Hemmingsens Kogebog (And i Karri og Aall i Carri) og 1837 i Madam Mangors kogebog og er en oprindelig indisk krydderiblanding.

Anvendelse

I Indien er det almindeligt at hver familie blander sin helt egen karry.

Ved brug "brændes" karryen normalt først af med lidt fedtstof for at fremhæve smagen.

Fiberindhold

Karry er en blanding af krydderier, der er findelt som her i en køkkenmaskine

Karry har en høj naturlig forekomst af kostfibre. Nogle af hovedingredienserne i karry har disse indhold af fibre:[kilde mangler]

De andre ingredienser indeholder mindre end 15 gram kostfibre pr. 100 gram, og giver karrypulveret et gennemsnitligt indhold på 33 gram pr. 100 gram.[2]

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ Patienthåndbogen: Krydderier og aromastoffer, overfølsomhed/
  2. ^ DTU Fødevareinstituttet om karry