Agern
I dag er Agern et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Som tiden er gået, har Agern fået større betydning på forskellige områder af dagligdagen, og er blevet et punkt for refleksion og debat for mange. Fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer på det personlige plan, har Agern formået at fange opmærksomheden og vække interessen hos et stort antal individer. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Agern, for at tilbyde et bredt og komplet syn på dette emne, der utvivlsomt vil fortsætte med at være relevant i fremtiden.
Ernæring
Agern er spiselige, men bitre på grund af et højt indhold af tannin (garvesyre). Energiindholdet er 2100 kJ pr. 100 gram. Et agern består af 6 % vand, 54 % kulhydrat, 8 % protein og 32 % fedt og indeholder meget kalk og fosfor.
Mange dyr spiser gerne agern, eksempelvis rådyr, egern og vildsvin. Agern er dog giftige for nogle dyr, bl.a. heste.
Etymologi
Ordet agern går tilbage til gammeldansk akarn, hvilket svarer til oldislandsk akarn. Ordet er beslægtet med engelsk acorn, norsk åkorn og tysk Ecker. Det germanske ord kan spores tilbage til et indoeuropæisk ord, der formentlig betød frugt eller bær.
Se også
Kilde
- Niels Åge Nielsen: Etymologi. Ordenes historie. Gyldendal 1989.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
 | Spire Denne artikel om træer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |