Actinium

I dagens verden har Actinium indtaget en fundamental rolle i samfundet. Hvad enten det er som et diskussionsemne, som hovedperson i en vigtig begivenhed eller som en repræsentativ figur i et specifikt område, har Actinium fanget opmærksomheden hos mennesker over hele verden. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens indflydelse på politik har Actinium vist sig at være et relevant emne, der fortjener at blive analyseret og diskuteret. I denne artikel vil vi dykke ned i verden af ​​Actinium og udforske dens betydning og indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen.

Actinium
Actinium-225 medicinsk radioisotop. Bemærk den blå glød, der stammer fra ioniseringen af den omkringliggende luft af alfapartikler.
Periodiske system
Generelt
Atomnummer89
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 32, 18, 9, 2 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 18, 9, 2. Klik for større billede.
Radioaktivt?Ja Radioaktivt
Gruppe3 (Actinid)
Periode7
Blokf
Atomare egenskaber
Atommasse(227)
Elektronkonfiguration[Rn] 6d1 7s²
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 32, 18, 9, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin3 (neutralt oxid)
Elektronegativitet1,1 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast
KrystalstrukturKubisk fladecentreret
Massefylde (fast stof)10,07 g/cm3
Smeltepunkt1050 °C
Kogepunkt3198 °C
Smeltevarme14,2 kJ/mol
Fordampningsvarme293 kJ/mol
Varmefylde(25 °C) 27,2
Varmeledningsevne(300 K) 12 W/m·K

Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ac: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette actinid som et stærkt radioaktivt sølvhvidt metal.

Egenskaber

Actinium er omkring 150 gange så radioaktivt som radium; mere aktivt end plutonium. På grund af den intense stråling "gløder" dette relativt bløde metal med et svagt, blåligt lys, som kan ses i "mørklagte" omgivelser. I kemisk henseende har actinium egenskaber der ligner lanthan.

Tekniske anvendelser

Actiniums stærke radioaktivitet udnyttes i neutron-kilder. Isotopen 225Ac bruges til fremstilling af 213Bi, som indgår i radiologisk behandling af immunforsvaret. 227Ac henfalder for det meste med en betapartikel og bliver til 227Th, men ca. 1% af henfaldene er alfapartikler, og efterlader en 223Fr: En opløsning der indeholder 227Ac er derfor en kilde til francium; et grundstof der selv henfalder meget hurtigt, og derfor skal "fremstilles til lejligheden" når der er brug for det til et eksperiment.

Historie

Actinium blev opdaget i 1899 af den franske kemiker André-Louis Debierne, som isolerede stoffet fra begblende. I 1902 opdagede Friedrich Otto Giesel opdagede også actinium, uafhægigt af Debierne.

Forekomst og udvinding

Actinium er et henfaldsprodukt af uran, og findes derfor i uranholdige mineraler, primært begblende, men oftere fremstilles stoffet ved at bombardere 226Ra med neutroner i en atomreaktor. Det rene metal udvindes ved at reducere actiniumfluorid med dampe af lithium ved 1100–1300 °C.

Isotoper af actinium

Man kender 36 isotoper af actinium, men naturligt forekommende actinium består af én isotop; 227Ac — den mest "sejlivede" af actiniumisotoperne med en halveringstid på 21,772 år. De øvrige isotoper har halveringstider fra 10 dage og ned til 69 nanosekunder.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder

Eksterne henvisninger

  • Actinium i The Periodic Table of Videos (University of Nottingham)
  • NLM Hazardous Substances Databank – Actinium, Radioactive
  • Actinium i Kirby, H. W.; Morss, L. R. (2006). Morss; Edelstein, Norman M.; Fuger, Jean (red.). The Chemistry of the Actinide and Transactinide Elements (3rd udgave). Dordrecht, The Netherlands: Springer. ISBN 978-1-4020-3555-5.