Abid Raja

I dagens verden er Abid Raja et emne, der har fået relevans på forskellige områder af samfundet. I årevis har Abid Raja været genstand for debat og analyser på grund af dets indflydelse på menneskers dagligdag. Hvad enten det er på det videnskabelige, sociale, politiske eller kulturelle område, har Abid Raja vist sig at være et konstant interessepunkt for forskere, eksperter og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan Abid Raja har påvirket forskellige områder af samfundet, og hvad dets implikationer er for nutiden og fremtiden. Gennem dyb analyse søger vi bedre at forstå vigtigheden og omfanget af Abid Raja i dag.

Abid Raja
22. september 2018
Personlig information
FødtAbid Qayyum Raja Rediger på Wikidata
5. november 1975 (49 år) Rediger på Wikidata
Oslo, Norge Rediger på Wikidata
NationalitetNorge Norsk
Politisk partiVenstre Rediger på Wikidata
SøskendeAbida Raja Rediger på Wikidata
ÆgtefælleNadia Ansar Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversity of Oxford (2003-2004),
Universitetet i Oslo (1996-2001) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAdvokat, forfatter, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsstedOslo Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFritt Ord Prisen (2010),
Den norske boghandlerpris (2021),
Åpenhetsprisen[1] (2022) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Abid Raja (født 5. november 1975 i Oslo) er en norsk-pakistansk advokat, diplomat og stortingspolitiker for Venstre. Han var på andenpladsen på Venstres valgliste i Akershus ved stortingsvalget i 2009, og blev derefter valgt som vararepræsentant i Stortinget. I 2010 fik han tildelt Fritt Ords højeste pris for hans arbejde. Ved stortingsvalget 2013 blev Raja valgt ind i Stortinget fra Akershus.

Bibliografi

Stortingskomiteer

Hæder

Referencer

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ "Raja får pris for trosfrihet". Aftenposten. 16. november 2017. s. 16.

Eksterne henvisninger