Diplomat
I denne artikel skal vi tage fat på emnet Diplomat, et emne der har vundet relevans i de senere år. Diplomat er et emne, der interesserer mange mennesker af forskellige årsager, hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, økonomien eller miljøet. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Diplomat, fra dens historie og udvikling til dens implikationer i dag. Vi vil også analysere, hvordan Diplomat har skabt debat og polemik, samt mulige løsninger og fremtidsudsigter. Vi håber, at denne artikel er en nyttig ressource for dem, der søger at bedre forstå Diplomat og dens implikationer i dagens verden.
Diplomat defineres i dag som de medarbejdere ved en ambassade eller en diplomatisk mission, som har diplomatisk rang, dvs. er udstyret med diplomatpas.[1] Disse medarbejdere har til opgave at føre forhandlinger med fremmede stater, diplomati.
Diplomater skal principielt være statsborgere i udsenderstaten, og der må ikke gives diplomatstatus til personer, der er statsborgere i modtagerstaten, medmindre denne stat har givet sit samtykke, der til enhver tid kan trækkes tilbage. Modtagerstaten kan forebeholde sig den samme ret med hensyn til tredjelands statsborgere, der ikke samtidig er statsborgere i udsenderstaten.
Diplomater fører titler som ambassadør, ministerråd, ambassaderåd, 1. ambassadesekretær, ambassadesekretær og attaché.
Også medarbejdere i et lands udenrigsministerium betegnes som diplomater.
Historisk
Diplomat var oprindelig en betegnelse for en person, der affattede diplomer.[1]
Se også
Referencer
- ^ a b ordnet.dk: Diplomat Citat: "... fra fransk diplomate, tilbagedannelse fra diplomatique 'diplomatisk', egentlig 'hvad der har forbindelse med anbefalingsskrivelser', jævnfør diplom... person der er udsendt som officiel repræsentant for sit land og er tilknyttet en ambassade eller en international organisation ..."