I denne artikel vil vi udforske Wilhelm Eduard Wilda i dybden, et emne der har skabt stor interesse og debat i den seneste tid. Wilhelm Eduard Wilda er et bredt begreb, der dækker forskellige områder og aspekter, fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer i dagligdagen. Igennem disse sider vil vi analysere Wilhelm Eduard Wilda ud fra forskellige tilgange, hvilket giver en komplet og detaljeret vision af dette emne, der er så relevant i dag. Ligeledes vil vi undersøge den historiske udvikling af Wilhelm Eduard Wilda, dens mulige fremtidige konsekvenser og udtalelser fra eksperter på området. Uanset dit vidensniveau om Wilhelm Eduard Wilda, vil denne artikel give dig værdifuld information og invitere dig til at reflektere over dets betydning og relevans i nutidens verden.
Wilhelm Eduard Wilda | |
---|---|
Født | 17. august 1800 ![]() Altona, Hamborg, Tyskland ![]() |
Død | 9. august 1856 (55 år) ![]() Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, retshistoriker, advokat ![]() |
Arbejdsgiver | Christian-Albrechts-Universität, Universitetet i Wrocław ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Wilhelm Eduard Wilda (oprindelig Wolf Ephraim Seligmann, født 17. august 1800 i Altona, død 9. august 1856 i Kiel) var en tysk retslærd.
Wilda blev student 1821 och dr. jur. 1825. Han kastede sig, under påvirkning af Falck og Kolderup-Rosenvinge, over Studiet af nordisk retshistorie, blev 1831 privatdocent, samme år ekstraordinær professor i Halle, 1842 ordentlig professor i Breslau, 1854 Falcks efterfølger i Kiel. Som besvarelse af en af Videnskabernes Selskab i København udsat prisopgave udgav Wilda Das Gildenwesen im Mittelalter (1831), som han med "inderlig Højagtelse og Taknemmelighed" tilegnede selskabet. Han skrev desforuden De libertate Romana, quæ urbes Germaniæ ab imperatoribus sunt exornatæ (1831) og udgav sammen med August Ludwig Reyscher Zeitschrift für Deutsches Recht und Deutsche Rechtswissenschaft. I 1842 udkom Wildas berømte Geschichte des deutschen Strafrecht. I. Das Strafrecht der Germanen, tilegnet Friedrich Christoph Dahlmann og Jacob Grimm, et værk, der vakte den største opsigt og for lang tid var et hovedarbejde.