Washington Open

Washington Open
Arrangement
Grundlagt	1969; 56 år siden (1969)
Spillested	William H.G. FitzGerald Tennis Center
Værtsby	Washington D.C., USA
Underlag	Hardcourt
Website	citiopentennis.com
ATP Tour
Kategori	ATP 500
Deltagerfelt	48S / 24Q / 16D / 4DQ
Præmiesum	$ 2.100.230  (2024)
WTA Tour
Kategori	WTA 500
Deltagerfelt	28S / 16Q / 16D
Præmiesum	$ 922.573  (2024)
Flest titler
Herresingle	Andre Agassi (5)
Damesingle	Magdaléna Rybáriková (2) Svetlana Kuznetsova (2)
Herredouble	Marty Riessen (4) Bob Bryan (4) Mike Bryan (4)
Damedouble	Shuko Aoyama (4)
Senest opdateret: 27. juli 2024

Washington Open er en tennisturnering, som hvert år i starten af august bliver spillet på hardcourt-baner i William H.G. FitzGerald Tennis Center i Rock Creek Park i Washington D.C., USA. Washington Open er en del af ATP Tour i kategorien ATP Tour 500 og WTA Tour i kategorien WTA 500. Turneringen er endvidere en del af US Open Series, der samler en del af optaktsturenringerne til US Open. Fra 2012 blev turneringen markedsført under navnet Citi Open på grund af et navnesponorat fra banken Citi, og i 2023 blev titelsponsoratet udvidet til også at omfatte investeringfonden Mubadala, og samtidig ændredes navnet til Mubadala Citi DC Open.

I herresingle er Andre Agassi indehaver af rekorden for flest titler med 5 (1990–91, 1995, 1998–99) og flest finalepladser med 6 (tabt finale i 2000). Han deler endvidere rekorden for flest titler i træk (2) med Michael Chang (1996–97), Juan Martín del Potro (2008–09) og Alexander Zverev (2017–18). I damesingle er Magdaléna Rybáriková den eneste spiller med to titler (2012–13) og deler rekorden for flest finalepladser (2) med Anastasija Pavljutjenkova, der tabte finalen i både 2012 og 2015. I herredoublerækken deler Marty Riessen (1971–72, 1974, 1979) samt Bob og Mike Bryan (2005–07, 2015) rekorden for flest titler (4), men Bryan-brødrene er de eneste med tre titler i træk. Bryan-brødrene har også rekord for flest finalepladser (6, tabte finaler i 2001–02) sammen med Raúl Ramírez (vinder i 1976, 1981–82, tabende finalist i 1975, 1978–79). I damedouble er Shuko Aoyama (2012–14, 2017) den eneste spiller med fire titler, den eneste med tre titler i træk og den eneste med fem finalepladser (tabte finalen i 2016).

Turneringen blev etableret i 1969 af Arthur Ashe sammen med Donald Dell og John A. Harris,^[1] og i perioden 1969-81 blev den spillet under navnet Washington Star International. Fra 1982 til 1992 var navnet Sovran Bank Classic, og i 1983 Newsweek Tennis Classic, hvorefter man gik over til Legg Mason Tennis Classic fra 1994 til 2011. Indtil 1986 blev kampene afviklet udendørs på grusbaner, men siden da er turneringen afviklet på hardcourt som optakt til US Open.

Kvindernes rækker blev spillet for første gang i 2011 i College Park, Maryland under navnet Citi Open, og fra sæsonen 2012 besluttede ATP Tour og WTA Tour at fusionere de to turenringer til et samlet stævne, hvilket medførte, at kvindernes kampe blev flyttet til William H.G. FitzGerald Tennis Center, og at Citi overtog navnesponsoratet fra Legg Mason.^[2] I 2023 blev kvinderækkerne i Silicon Valley Classic fusioneret ind i Washington Open, hvorved den opnåede WTA 500-status og dermed blev den første fælles turnering for mænd og kvinde med ATP 500 og WTA 500-status. Turneringen fik dog kritik for, at de ikke samtidig indførte ens præmiepenge for mænd og kvinder.^[3]

I 2015 droppede Washington Open sin deltagelse i US Open Series. Da ESPN overtog tv-rettighederne til US Open fra og med 2015, overtog stationen samtidig de eksklusive hjemlige tv-rettigheder til alle turneringerne i US Open Series. Stationen lovede imidlertid kun mindst fire timers dækning på ESPN2 (i 2014 blev dækningen delt mellem ESPN og Tennis Channel),^[4] mens resten blev henvist til streaming på ESPN3. Donald Dell kritiserede ESPN for at bruge ESPN3 til at købe sportsrettigheder uden intention om at sende dem på tv, og han udtalte "If you're running a tournament, and it's two million dollars, and sponsorship money in the six million to eight million dollar range, you've got sponsors that don't want to be having only four or six hours on television." Resultatet blev, at Citi Open trak sig fra US Open Series, så turneringen kunne indgå en ny aftale med Tennis Channel. Den fireårige kontrakt til en værdi af $ 2,1 millioner inkluderede 171 timers tv-dækning for hele turneringsugen, og finansiering af forbedrede faciliteter, herunder en anden tv-dækket bane.^[5][6]

I 2019 blev ejerskabet af turneringen overtaget af forretningsmanden Mark Ein, og Citi Open vendte tilbage som en del af US Open Series. Tennis Channel opnåede en femårig forlænge af sine medierettigheder.^[7]

år	Vinder	Finalist	Finaleresultat
1969	Thomaz Koch	Arthur Ashe	7–5, 9–7, 4–6, 2–6, 6–4
1970	Cliff Richey	Arthur Ashe	7–5, 6–1, 6–2
1971	Ken Rosewall	Marty Riessen	6–2, 7–5, 6–1
1972	Tony Roche	Marty Riessen	3–6, 7–6, 6–4
1973	Arthur Ashe	Tom Okker	6–4, 6–2
1974	Harold Solomon	Guillermo Vilas	1–6, 6–3, 6–4
1975	Guillermo Vilas	Harold Solomon	6–1, 6–3
1976	Jimmy Connors	Raúl Ramírez	6–2, 6–4
1977	Guillermo Vilas (2)	Brian Gottfried	6–4, 7–5
1978	Jimmy Connors (2)	Eddie Dibbs	7–5, 7–5
1979	Guillermo Vilas (3)	Víctor Pecci Sr.	7–6(4), 7–6(3)
1980	Brian Gottfried	José Luis Clerc	7–5, 4–6, 6–4
1981	José Luis Clerc	Guillermo Vilas	7–5, 6–2
1982	Ivan Lendl	Jimmy Arias	6–3, 6–3
1983	José Luis Clerc (2)	Jimmy Arias	6–3, 3–6, 6–0
1984	Andrés Gómez	Aaron Krickstein	6–2, 6–2
1985	Yannick Noah	Martín Jaite	6–4, 6–3
1986	Karel Nováček	Thierry Tulasne	6–1, 7–6(4)
1987	Ivan Lendl (2)	Brad Gilbert	6–1, 6–0
1988	Jimmy Connors (3)	Andrés Gómez	6–1, 6–4
1989	Tim Mayotte	Brad Gilbert	3–6, 6–4, 7–5
1990	Andre Agassi	Jim Grabb	6–1, 6–4
1991	Andre Agassi (2)	Petr Korda	6–3, 6–4
1992	Petr Korda	Henrik Holm	6–4, 6–4
1993	Amos Mansdorf	Todd Martin	7–6(3), 7–5
1994	Stefan Edberg	Jason Stoltenberg	6–4, 6–2
1995	Andre Agassi (3)	Stefan Edberg	6–4, 2–6, 7–5
1996	Michael Chang	Wayne Ferreira	6–2, 6–4
1997	Michael Chang (2)	Petr Korda	5–7, 6–2, 6–1
1998	Andre Agassi (4)	Scott Draper	6–2, 6–0
1999	Andre Agassi (5)	Jevgenij Kafelnikov	7–6(3), 6–1
2000	Àlex Corretja	Andre Agassi	6–2, 6–3
2001	Andy Roddick	Sjeng Schalken	6–2, 6–3
2002	James Blake	Paradorn Srichaphan	1–6, 7–6(5), 6–4
2003	Tim Henman	Fernando González	6–3, 6–4
2004	Lleyton Hewitt	Gilles Müller	6–3, 6–4
2005	Andy Roddick (2)	James Blake	7–5, 6–3
2006	Arnaud Clément	Andy Murray	7–6(3), 6–2
2007	Andy Roddick (3)	John Isner	6–4, 7–6(4)
2008	Juan Martín del Potro	Viktor Troicki	6–3, 6–3
2009	Juan Martín del Potro (2)	Andy Roddick	3–6, 7–5, 7–6(6)
2010	David Nalbandian	Marcos Baghdatis	6–2, 7–6(4)
2011	Radek Štěpánek	Gaël Monfils	6–4, 6–4
2012	Aleksandr Dolgopolov	Tommy Haas	6–7(7), 6–4, 6–1
2013	Juan Martín del Potro (3)	John Isner	3–6, 6–1, 6–2
2014	Milos Raonic	Vasek Pospisil	6–1, 6–4
2015	Kei Nishikori	John Isner	4–6, 6–4, 6–4
2016	Gaël Monfils	Ivo Karlović	5–7, 7–6(6), 6–4
2017	Alexander Zverev	Kevin Anderson	6–4, 6–4
2018	Alexander Zverev (2)	Alex de Minaur	6–2, 6–4
2019	Nick Kyrgios	Daniil Medvedev	7–6(6), 7–6(4)
2020	Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021	Jannik Sinner	Mackenzie McDonald	7–5, 4–6, 7–5
2022	Nick Kyrgios (2)	Yoshihito Nishioka	6–4, 6–3
2023	Daniel Evans	Tallon Griekspoor	7–5, 6–3
2024	Sebastian Korda	Flavio Cobolli	4–6, 6–2, 6–0

År	Vinder	Finalist	Finaleresultat
2011	Nadia Petrova	Shahar Pe'er	7–5, 6–2
2012	Magdaléna Rybáriková	Anastasija Pavljutjenkova	6–1, 6–1
2013	Magdaléna Rybáriková (2)	Andrea Petkovic	6–4, 7–6(2)
2014	Svetlana Kuznetsova	Kurumi Nara	6–3, 4–6, 6–4
2015	Sloane Stephens	Anastasija Pavljutjenkova	6–1, 6–2
2016	Yanina Wickmayer	Lauren Davis	6–4, 6–2
2017	Jekaterina Makarova	Julia Görges	3–6, 7–6(2), 6–0
2018	Svetlana Kuznetsova (2)	Donna Vekić	4–6, 7–6(7), 6–2
2019	Jessica Pegula	Camila Giorgi	6–2, 6–2
2020	Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021	Ingen WTA-turnering
2022	Ljudmila Samsonova	Kaia Kanepi	4–6, 6–3, 6–3
2023	Coco Gauff	Maria Sakkari	6–2, 6–3
2024	Paula Badosa	Marie Bouzková	6–1, 4–6, 6–4

År	Vindere	Finalister	Finaleresultat
1969	Patricio Cornejo Jaime Fillol	Robert Lutz Stan Smith	4–6, 6–1, 6–4
1970	Bob Hewitt Frew McMillan	Ilie Năstase Ion Țiriac	7–5, 6–0
1971	Tom Okker Marty Riessen	Bob Carmichael Ray Ruffels	7–6, 6–2
1972	Tom Okker (2) Marty Riessen (2)	John Newcombe Tony Roche	3–6, 6–3, 6–2
1973	Ross Case Geoff Masters	Dick Crealy Andrew Pattison	2–6, 6–1, 6–4
1974	Tom Gorman Marty Riessen (3)	Patricio Cornejo Jaime Fillol	7–5, 6–1
1975	Robert Lutz Stan Smith	Brian Gottfried Raúl Ramírez	7–5, 2–6, 6–1
1976	Brian Gottfried Raúl Ramírez	Arthur Ashe Jimmy Connors	6–3, 6–3
1977	John Alexander Phil Dent	Fred McNair Sherwood Stewart	7–5, 7–5
1978	Arthur Ashe Bob Hewitt (2)	Fred McNair Raúl Ramírez	6–3, 6–4
1979	Marty Riessen (4) Sherwood Stewart	Brian Gottfried Raúl Ramírez	2–6, 6–3, 6–4
1980	Hans Gildemeister Andrés Gómez	Gene Mayer Sandy Mayer	6–4, 7–5
1981	Raúl Ramírez (2) Van Winitsky	Pavel Složil Ferdi Taygan	5–7, 7–6(7), 7–6(6)
1982	Raúl Ramírez (3) Van Winitsky (2)	Hans Gildemeister Andrés Gómez	7–5, 7–6
1983	Mark Dickson Cássio Motta	Paul McNamee Ferdi Taygan	6–2, 1–6, 6–4
1984	Pavel Složil Ferdi Taygan	Drew Gitlin Blaine Willenborg	7–6, 6–1
1985	Hans Gildemeister (2) Víctor Pecci	David Graham Balázs Taróczy	6–3, 1–6, 6–4
1986	Hans Gildemeister (3) Andrés Gómez (2)	Ricardo Acioly César Kist	6–3, 7–5
1987	Gary Donnelly Peter Fleming	Laurie Warder Blaine Willenborg	6–2, 7–6
1988	Rick Leach Jim Pugh	Jorge Lozano Todd Witsken	6–3, 6–7, 6–2
1989	Neil Broad Gary Muller	Jim Grabb Patrick McEnroe	6–7, 7–6, 6–4
1990	Grant Connell Glenn Michibata	Jorge Lozano Todd Witsken	6–3, 6–7, 6–2
1991	Scott Davis David Pate	Ken Flach Robert Seguso	6–4, 6–2
1992	Bret Garnett Jared Palmer	Ken Flach Todd Witsken	6–2, 6–3
1993	Byron Black Rick Leach (2)	Grant Connell Patrick Galbraith	6–4, 7–5
1994	Grant Connell (2) Patrick Galbraith	Jonas Björkman Jakob Hlasek	6–4, 4–6, 6–3
1995	Olivier Delaître Jeff Tarango	Petr Korda Cyril Suk	1–6, 6–3, 6–2
1996	Grant Connell (3) Scott Davis (2)	Doug Flach Chris Woodruff	7–6, 3–6, 6–3
1997	Luke Jensen Murphy Jensen	Neville Godwin Fernon Wibier	6–4, 6–4
1998	Grant Stafford Kevin Ullyett	Wayne Ferreira Patrick Galbraith	6–2, 6–4
1999	Justin Gimelstob Sébastien Lareau	David Adams John-Laffnie de Jager	7–5, 6–7(2), 6–3
2000	Alex O'Brien Jared Palmer (2)	Andre Agassi Sargis Sargsian	7–5, 6–1
2001	Martin Damm David Prinosil	Bob Bryan Mike Bryan	7–6(5), 6–3
2002	Wayne Black Kevin Ullyett (2)	Bob Bryan Mike Bryan	3–6, 6–3, 7–5
2003	Jevgenij Kafelnikov Sargis Sargsian	Chris Haggard Paul Hanley	7–5, 4–6, 6–2
2004	Chris Haggard Robbie Koenig	Travis Parrott Dmitrij Tursunov	7–6(3), 6–1
2005	Bob Bryan Mike Bryan	Wayne Black Kevin Ullyett	6–4, 6–2
2006	Bob Bryan (2) Mike Bryan (2)	Paul Hanley Kevin Ullyett	6–3, 5–7,
2007	Bob Bryan (3) Mike Bryan (3)	Jonathan Erlich Andy Ram	7–6(5), 3–6,
2008	Marc Gicquel Robert Lindstedt	Bruno Soares Kevin Ullyett	7–6(6), 6–3
2009	Martin Damm (2) Robert Lindstedt (2)	Mariusz Fyrstenberg Marcin Matkowski	7–5, 7–6(3)
2010	Mardy Fish Mark Knowles	Tomáš Berdych Radek Štěpánek	4–6, 7–6(7),
2011	Michaël Llodra Nenad Zimonjić	Robert Lindstedt Horia Tecău	6–7(3), 7–6(6),
2012	Treat Conrad Huey Dominic Inglot	Kevin Anderson Sam Querrey	7–6(7), 6–7(9),
2013	Julien Benneteau Nenad Zimonjić (2)	Mardy Fish Radek Štěpánek	7–6(5), 7–5
2014	Jean-Julien Rojer Horia Tecău	Sam Groth Leander Paes	7–5, 6–4
2015	Bob Bryan (4) Mike Bryan (4)	Ivan Dodig Marcelo Melo	6–4, 6–2
2016	Daniel Nestor Édouard Roger-Vasselin	Łukasz Kubot Alexander Peya	7–6(3), 7–6(4)
2017	Henri Kontinen John Peers	Łukasz Kubot Marcelo Melo	7–6(5), 6–4
2018	Jamie Murray Bruno Soares	Mike Bryan Édouard Roger-Vasselin	3–6, 6–3,
2019	Raven Klaasen Michael Venus	Jean-Julien Rojer Horia Tecău	3–6, 6–3,
2020	Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021	Raven Klaasen Ben McLachlan	Neal Skupski Michael Venus	7–6(4), 6–4
2022	Nick Kyrgios Jack Sock	Ivan Dodig Austin Krajicek	7–5, 6–4
2023	Máximo González Andrés Molteni	Mackenzie McDonald Ben Shelton	6–7(4), 6–2,
2024	Nathaniel Lammons Jackson Withrow	Rafael Matos Marcelo Melo	7–5, 6–3

År	Vindere	Finalister	Finaleresultat
2011	Sania Mirza Jaroslava Sjvedova	Olga Govortsova Alla Kudrjavtseva	6–3, 6–3
2012	Shuko Aoyama Chang Kai-chen	Irina Falconi Chanelle Scheepers	7–5, 6–2
2013	Shuko Aoyama (2) Vera Dusjevina	Eugenie Bouchard Taylor Townsend	6–3, 6–3
2014	Shuko Aoyama (3) Gabriela Dabrowski	Hiroko Kuwata Kurumi Nara	6–1, 6–2
2015	Belinda Bencic Kristina Mladenovic	Lara Arruabarrena Andreja Klepač	7–5, 7–6(7)
2016	Monica Niculescu Yanina Wickmayer	Shuko Aoyama Risa Ozaki	6–4, 6–3
2017	Shuko Aoyama (4) Renata Voráčová	Eugenie Bouchard Sloane Stephens	6–3, 6–2
2018	Han Xinyun Darija Jurak	Alexa Guarachi Erin Routliffe	6–3, 6–2
2019	Catherine McNally Coco Gauff	Maria Sanchez Fanny Stollar	6–2, 6–2
2020	Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021	Ingen WTA-turnering
2022	Jessica Pegula Erin Routliffe	Anna Kalinskaja Catherine McNally	6–3, 5–7,
2023	Laura Siegemund   Vera Zvonarjova	Alexa Guarachi Monica Niculescu	6–4, 6–4
2024	Asia Muhammad Taylor Townsend	Jiang Xinyu Wu Fang-Hsien	7–6(0), 6–3

• Virginia Slims of Washington – kvindeturnering (1972–1991)

• Citi Open (engelsk)
• ATP Tour - Washington D.C. (engelsk)
• WTA - Washington D.C. (engelsk)