I denne artikel vil emnet Virginia Henderson blive behandlet fra forskellige perspektiver for at give en omfattende og komplet vision af det. Langs disse linjer vil forskellige aspekter relateret til Virginia Henderson blive analyseret, og dykke ned i dets oprindelse, udvikling og aktuelle konsekvenser. Derudover vil vi forsøge at give læseren en dybere forståelse af Virginia Henderson ved at undersøge dets mulige implikationer på forskellige områder. På denne måde er målet at skabe en debat omkring Virginia Henderson og tilskynde til kritisk refleksion over dets betydning og relevans i nutidens samfund.
Virginia Henderson | |
---|---|
Født | 30. november 1897 ![]() Kansas City, Missouri, USA ![]() |
Død | 19. marts 1996 (98 år) ![]() Branford, Connecticut, USA ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Columbia University, Teachers College ![]() |
Beskæftigelse | Sygeplejerske, forfatter, videnskabsmand ![]() |
Arbejdsgiver | Columbia University, Yale University ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Honorary Fellow of the Royal College of Nursing, Premio Christiane Reimann (1985), Fellow of the Royal College of Nursing (1978) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Virginia Avenel Henderson (født 30. november 1897 i Kansas City, Missouri, død 19. marts 1996)[1] var en amerikansk sygeplejerske, forfatter og professor, ofte kaldet: "First Lady Of Nursing", er stadig i dag en af de mest fremtrædende sygeplejeteoretikere i dansk sygepleje.
Hendes definition af sygepleje er til dato en af de mest anvendte:
![]() |
Sygeplejerskens unikke funktion består i at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen. | ![]() |
Virginia Henderson[1] |
I slutningen af 1930'erne var hun medlem af en komité der reviderede læreplanerne for sygeplejerskeuddannelsen i USA, samtidig med at hun reviderede en stor lærebog i sygepleje. Hun fandt at det var et påtrængende behov for at formulere en definition, der indeholdt det som sygeplejen var og burde være. Bogen udkom i 1939.
Henderson opstillede 14 behov, hun mente er menneskets grundlæggende behov:[1]
Disse 14 punkter har siden dannet grundlag for mange dokumentationsredskaber, der anvendes i sygeplejen. Lidt efter årtusindskiftet begyndte den svenske dokumentationsmodel VIPS, der er inspireret af Hendersons arbejde og således baseres på dokumentation af 12 behovsområder, at vinde indpas på danske sygehuse. Stadig i dag ses en tilsvarende model anvendt, for eksempel i Region Hovedstaden og Region Sjællands fælles elektroniske patientjournal Sundhedsplatformens sygeplejedokumentation.
Spire Denne artikel om sygepleje er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |