I dag er Vilhjálmur Stefánsson et meget vigtigt emne, der har fanget opmærksomheden hos adskillige mennesker rundt om i verden. Med den konstante udvikling af samfundet og teknologien er Vilhjálmur Stefánsson blevet et grundlæggende aspekt i vores daglige liv. Fra dens indflydelse på den globale økonomi til dens indflydelse på personlige relationer, har Vilhjálmur Stefánsson skabt en hidtil uset interesse. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter af Vilhjálmur Stefánsson, og hvordan det har formet vores syn på verden i dag. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag, vil vi dykke ned i en detaljeret analyse for bedre at forstå den rolle Vilhjálmur Stefánsson spiller i det moderne samfund.
Vilhjálmur Stefánsson | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 3. november 1879 ![]() Gimli Landdistrikt Kommune, Manitoba, Canada ![]() |
Død | 26. august 1962 (82 år) ![]() Hanover, New Hampshire, USA ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Ægtefælle | Evelyn Stefansson Nef (1941-1962) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Harvard Universitet, University of Iowa, University of North Dakota ![]() |
Medlem af | American Academy of Arts and Sciences ![]() |
Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, etnograf, universitetsunderviser, forfatter ![]() |
Fagområde | Inuitter ![]() |
Arbejdsgiver | Dartmouth College ![]() |
Arbejdssted | Arktis, Sibirien, Alaska ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Hedersmedlem av American Polar Society[1], Founder’s Medal (1921), Charles P. Daly-Medaljen (1918) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Vilhjálmur Stefánsson (født 3. november 1879 i Canada, død 26. august 1962) var en canadisk polarforsker. Navnet skyldes, at han havde islandske forældre.
I 1906 rejste han til mundingen af Mackenzie River for at støde til den af Ejnar Mikkelsen ledede ekspedition, som om bord på skibet "Duchess of Bedford" skulle gå nord om Alaska. På grund af skibets forlis kom Stefánsson ikke til at deltage i ekspeditionen, men henvist til de stedlige eskimoers hjælp lærte han deres liv og vilkår at kende på en måde, der blev af afgørende betydning for hans senere rejser.
For The American Museum of Natural History i New York berejste han sammen med dr. Anderson 1908—1912 Alaskas nordkyst og strækningen øst på til Victoria Island og Coronation Gulf, hvis hidtil næsten ukendte befolkning nu for første gang blev nærmere studeret. Mest opsigt vakte disse eskimoer imidlertid ved, at der iblandt dem fandtes flere såkaldte "blonde" individer, som Stefánsson mente nedstammede fra nordboerne på Grønland, en hypotese, der ikke vandt almindelig tilslutning.
I 1913—1918 ledede Stefánsson for den kanadiske regering en omfattende ekspedition, hvis formål blandt andet var at sikre Kanada herredømmet over alle øerne nord for det kanadiske fastland. Mens en sydlig afdeling under dr. Anderson foretog omfattende undersøgelser i egnen om Coronation Gulf, foretog Stefánsson selv en række glimrende gennemførte slæderejser i det arktiske arkipel, hvor han fandt to betydelige øer mellem Melville og Ellef Ringnes Land og en tredje nord for denne. Et delvist ulykkeligt udfald fik ekspeditionen ved forliset af skibet "Karluk" og flere medlemmers død på Wrangel-øen. Efter ekspeditionens afslutning udtalte Stefánsson:
I 1921 startede Stefánsson en ny ekspedition over Beaufortsøen og det arktiske hav nord om Alaska og Østsibirien. En afdeling tog 1921 vinterkvarter på Wrangeløen, som okkuperedes på Kanadas vegne, hvilket vakte protester fra både USAs og Ruslands side. En hjælpeekspedition, som blev udsendt i 1922, fandt året efter, at afdelingen var forulykket med undtagelse af en eskimokvinde.
Stefánsson førte i sit forfatterskab blandt andet en temmelig kraftig agitation for kolonisering, i det arktiske område. Han blev af den samtidige danske polarforsker Kaj Birket-Smith anset for "en ypperlig rejsende og god iagttager, men med en vis trang til at sætte sig selv i relief".