I dagens verden er Vilhelm Buhl blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. At vide mere om Vilhelm Buhl er afgørende for at forstå dets indvirkning på forskellige aspekter af vores daglige liv. Fra sin indflydelse på økonomien til sin rolle i populærkulturen har Vilhelm Buhl positioneret sig som et centralt emne i nutidig diskurs. I denne artikel vil vi dykke ned i verden af Vilhelm Buhl for at udforske dens forskellige facetter og dens relevans i den aktuelle kontekst.
Vilhelm Buhl | |
---|---|
![]() | |
26. statsminister i Danmark | |
Embedsperiode 4. maj 1942 – 9. november 1942 | |
Monark | Christian 10. |
Foregående | Thorvald Stauning |
Efterfulgt af | Erik Scavenius |
Embedsperiode 5. maj 1945 – 7. november 1945 | |
Monark | Christian 10. |
Foregående | Erik Scavenius |
Efterfulgt af | Knud Kristensen |
Personlige detaljer | |
Født | 16. oktober 1881 Fredericia |
Død | 18. december 1954 (73 år) København |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Profession | Cand.jur. (1908) |
Regering | Regeringen Vilhelm Buhl I Regeringen Vilhelm Buhl II |
Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.
Han blev døbt i Trinitatis i Fredericia den 4. december 1881 som søn af avlsbruger senere gårdejer Hans Peter Buhl (1853-1894) og Magdalene Augusta Johanne Rasmussen (1860-1891). I kirkebogen for hans fødsel står anmærkningen "Er udtraadt af Folkekirken. Meddelelse fra Kristkirken i Kobhv af 17. november 1908."
Han blev borgerlig viet den. 20. november 1908 i Fredericia til Thyra Thygesen Schmidt, de fik fire børn.[1]
Vilhelm Buhl blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1908 og var som studerende medstifter af Juridisk Diskussionsklub i 1903.
Han blev i 1924 skattedirektør i København. Han blev medlem af Landstinget i 1932 og var fra 1939 til 1953 medlem af Folketinget, valgt for Socialdemokratiet. Fra 1937 til 1942 fungerede han som en driftssikker finansminister i den socialdemokratisk-radikale Stauning/Munch-regering.
Efter Staunings død i maj 1942 var han en naturlig arvtager til posten som statsminister. Han holdt i efteråret 1942 sin ”antisabotagetale”, som indbragte ham stærk kritik fra modstandskredse. Modstandsmanden Jørgen Kieler mente i 1986, at talen "er den største kriminelle handling, der blev begået under krigen". I talen opfordrede han befolkningen til at melde sabotører til "de danske myndigheder"[2]. Buhl var ikke tyskvenlig og måtte allerede i november gå af efter tysk pres. Han blev efterfulgt af Erik Scavenius. Efter 29. august 1943 var Buhl i den regeringsløse tid den faktiske regeringsleder. Han sad i spidsen i forhandlingerne med Frihedsrådet om de politiske forhold efter det forventede tyske nederlag.
Vilhelm Buhl blev statsminister i befrielsesregeringen i 1945 og sad på posten til folketingsvalget i oktober 1945. Han afløstes af Venstres Knud Kristensen. I regeringen Hans Hedtoft I fra 1947 til 1950 var Buhl minister uden portefølje med betydelig indflydelse på den økonomiske politik, i praksis den første danske økonomiminister.
Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |