Vestromerske rige

I denne artikel skal vi udforske den spændende verden af ​​Vestromerske rige. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag har Vestromerske rige skabt fortsat interesse og er blevet et emne for diskussion og debat på forskellige områder. Igennem disse sider vil vi analysere de forskellige aspekter relateret til Vestromerske rige, fra dets betydning i det moderne samfund til dets indflydelse på populærkulturen. Derudover vil vi undersøge, hvordan Vestromerske rige har udviklet sig over tid, og hvordan det fortsætter med at sætte trends i dag. Vær forberedt på at tage på en spændende rejse gennem Vestromerske riges ins og outs, og opdag alt, hvad dette tema har at byde på.

Politik i Antikkens Rom
Perioder
Folkeforsamlinger
Almindelige magistrater
Særlige magistrater
Politiske institutioner
Forfatning
Romerret
Senatus consultum ultimum
Titler og hæder
Del af historieportalen


Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.

Delingen var ikke permanent, og Rom kom stadig til at opleve kejsere der regerede over hele riget. 476 afsattes den sidste vestromerske kejser Romulus Augustulus af germanerhøvdingen Odoaker, og formelt forenedes Riget under kejseren i Konstantinopel.

Man kan argumentere for, at de senere kejsere i Vesten, fra Karl den Store til Frans 2. 1806, hvor Det hellige Romerske Rige blev nedlagt, var vestromerske kejsere, da Østrom eller Det østromerske Rige eksisterede indtil Konstantinopel faldt for tyrkerne 29. maj 1453. De moskovitiske fyrster overtog som følge af slægtskab med de sidste kejsere i Konstantinopel den østromerske kejsertitel, på russisk som zarer.

Se også