Kollegialitetsprincippet
I denne artikel vil vi udforske emnet Kollegialitetsprincippet i dybden og behandle dets mange facetter fra forskellige perspektiver. Fra dets indvirkning på det nuværende samfund til dets mulige fremtidige implikationer søger denne artikel at tilbyde en komplet og detaljeret vision af Kollegialitetsprincippet, der giver analyser, data og refleksioner, der inviterer til refleksion og debat. Gennem hele teksten vil vi behandle relevante problemstillinger relateret til Kollegialitetsprincippet, samt dets relevans i den aktuelle kontekst. Gennem en tværfaglig tilgang søger vi at give en holistisk forståelse af Kollegialitetsprincippet, så læseren kan uddybe deres viden og forståelse af dette emne.
| Politik i Antikkens Rom |
|---|
 |
| Perioder |
|
| Folkeforsamlinger |
| Almindelige magistrater |
| Særlige magistrater |
| Politiske institutioner |
| Forfatning |
| Romerret |
| Senatus consultum ultimum |
| Titler og hæder |
|
Del af historieportalen |
Kollegialitetsprincippet blev indført i det samlede Romerrige, omkring år 500 e.kr. for at forhindre enevælde og magtmisbrug. Man valgte flere ligestillede embedsmænd til de samme niveauer i embedet, så de kunne kontrollere hinanden, og magten ikke blev centraliseret hos én person. Derudover havde man kun sin embedsstilling et år af gangen. Dog var det anderledes hvis man var censor, dette var en stilling man kunne opnå efter mange år som embedsmænd på forskellige niveauer. En censor var datidens skatteopkræver, og man havde denne stilling fem år af gangen.[1]
Reference
 | Spire Denne artikel om Europas historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |