I denne artikel vil vi behandle emnet Vester Vedsted Kirke fra forskellige perspektiver for at analysere og forstå dets relevans i dag. Vester Vedsted Kirke er et emne, der har vakt stor interesse på forskellige områder, og dets gennemslagskraft spænder fra den personlige til den sociale sfære. Langs disse linjer vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Vester Vedsted Kirke, give detaljerede oplysninger og dybdegående analyser, der vil give vores læsere mulighed for at få en omfattende vision af dette emne. Endvidere vil vi undersøge virkningen af Vester Vedsted Kirke i forskellige historiske og geografiske sammenhænge med det formål at forstå dens udvikling over tid. Ved at præsentere data, udtalelser og ekspertudtalelser sigter vi mod at give vores læsere et komplet og berigende indblik i Vester Vedsted Kirke.
Vester Vedsted Kirke | |
---|---|
![]() Vester Vedsted Kirke | |
Generelt | |
Opført | o. 1300 |
Geografi | |
Adresse | Sdr Kirkevej 22, V Vedsted, 6760 Ribe |
Sogn | Vester Vedsted Sogn |
Pastorat | Vadehavspastoratet |
Provsti | Ribe Domprovsti |
Stift | Ribe Stift |
Kommune | Esbjerg Kommune |
Eksterne henvisninger | |
www.vestervedstedkirke.dk | |
Oversigtskort | |
Vester Vedsted Kirke i Vester Vedsted sydvest for Ribe er højt hævet over det flade terræn. Vester Vedsted Sogn omfatter med et folketal på omkring 1200 mennesker, byerne Vester Vedsted, Sønder Farup og Egebæk.
Den hvidkalkede kirke er bygget af tegl og fundamentet er af granit. Den ældste del skibet er bygget i tiden mellem 1175-1200 og koret i 1250. Tårnet blev bygget i forbindelse med en større ombygning i 1500-tallet. Spiret med de fire spidsgavle blev genopført efter et lynnedslag i 1845.
Vester Vedsted Kirke kan føres tilbage til ca. 1175, hvor den grundlægges på klitten i Vester Vedsted. Oprindelig er der tale om en tufstenskirke. På kirkens nordside er tufstensmuren bevaret fra sokkel til vinduer. I den katolske tid var kirken viet til Skt. Andreas. Der er ingen oprindelige kalkmalerier, men i koret er der kalkmalerier fra 1916.
Altertavlen og billedet af den sidste nadver er fra begyndelsen af det 18. århundrede. For oven prydes tavlen af to renæssancefigurer af Peter og Paulus. Figurerne i nicherne på hver side af alterbilledet forestiller Faderen med verdenskuglen i sin hånd og Kristus som den gode hyrde. Tavlens bund prydes af syv små reliefbilleder af gammeltestamentlige profeter og konger.
Prædikestolen er fra 1625 og fremstår med reliefferne: Bebudelsen, hyrdernes tilbedelse, omskærelsen og Jesu dåb i Jordan.