I denne artikel vil vi udforske virkningen af Hasseris Å på det moderne samfund. Fra dets fremkomst til dets udvikling i de senere år har Hasseris Å spillet en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af dagligdagen. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge, hvordan Hasseris Å har påvirket den måde, folk relaterer, arbejder og leger på. Derudover vil vi undersøge de mulige fremtidige implikationer af Hasseris Å, og hvordan dette kan forme vores samfund yderligere i de kommende år.
Hasseris Å | |
---|---|
![]() Genforeningssten i Hasseris Å ved Tostrup | |
Overblik | |
Land | Danmark ![]() |
Løber igennem | Region Nordjylland ![]() |
Geografi | |
Primær kilde | Øster Hornum ![]() |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 16 km ![]() |
Højde | 35 m ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hasseris Å er et mindre vandløb i det nordlige Himmerland, lidt vest for Aalborg. Åen har udviklet sig fra at være en kilde til vandkraft over at være vandforsyning til Aalborg til nu at være drænkanal for landbruget.[1]:42-43
Åen udspringer i præstegårdsdammen i Øster Hornum i ca. 35 m over havet.[1]:5[a]
Hovedparten af højdetabet sker på den første halvdel af vandløbetslængde mellem Øster Horum og Store Restrup. Det har givet anledning til udnyttelse af vandkraft på især denne del:
I Aalborg drev vandkraften underfaldsmøllen Ny Mølle ved Vesterå fra første halvdel af 1500-tallet til 1897, hvor Vesterå blev tilkastet.[1]:38-42[d]
Hasseris Å har nu udløb til Limfjorden syd for øen Egholm vest for Aalborg. Dette udløb blev etableret ved en gravet kanal i 1897. [1]:31 Forud herfor havde åen i mere end 300 år - siden 1594 - været ledt til Aalborg gennem en gravet syv kilometer lang kanal, for at forøge vandføringen i Vesterå.[1]:33-34 På de høje målebordsblade blev det kombinerede vandløb under et benævnt Vesterå.[4] Tidligere endnu havde åen udløb tæt på den nuværende placering. En grøft og en sognegrænse kunne indikere, at placeringen var knap 800 m vestligere end det nuværende udløb.[1]:32