I dagens artikel skal vi tale om Vejviser. Vejviser er et emne, der har vakt stor interesse i samfundet i nyere tid. Det er blevet et referencepunkt for mange, hvad enten det skyldes dets relevans i dag, dets indflydelse på dagligdagen eller dets historiske betydning. Siden dets fremkomst har Vejviser genereret alle slags meninger og har været genstand for adskillige undersøgelser og forskning. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Vejviser, analysere dens implikationer og diskutere dens relevans i nutidens samfund. Uden tvivl er Vejviser et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og som man kan lære meget af.
En vejviser er et trykt eller elektronisk hjælpemiddel, der rummer mange systematisk ordnede data vedrørende personer, institutioner, organisationer, firmaer mv. i form af navn, adresse, telefonnummer, e-post, formål mv.
I nyere tid er elektroniske udgaver af vejvisere kommet til med betydeligt flere søge- og præsentationsmuligheder.
De første vejvisere i Danmark udkom omkring 1770. De var for København og blev udarbejdet af Hans Holck. Denne vejviser blev overtaget af Kraks Forlag og er siden kendt som Kraks Vejviser.
Fra begyndelsen af 1800-tallet begyndte de lokale vejvisere og adressebøger at dukke op for købstæder og større områder som fx et amt eller et stift. I begyndelsen af 1900-tallet fik også landkommuner egne vejvisere.
De gamle vejvisere var almindeligvis opdelt i en gadefortegnelse, et navneregister, et erhvervsregister samt et realregister med kommunale oplysninger.
Nogle vejvisere indeholdt også oplysninger om, hvor meget folk betalte i skat – såkaldte skattebøger.
I de ældste vejvisere kunne man kun finde husstandens overhoved, det vil sige manden, men ikke gifte kvinder, børn og tjenestefolk. I Aarhus kom gifte kvinder og tjenestefolk først ind i vejviseren i 1986.