I dag er VM i ishockey 2004 blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Dens indvirkning og relevans spænder fra den personlige til den professionelle sfære, der påvirker beslutninger, adfærd og måder at tænke på. VM i ishockey 2004 er ikke kun et aktuelt fænomen, men har været til stede gennem historien og udviklet sig og tilpasset sig samfundets skiftende forhold. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af VM i ishockey 2004, fra dens oprindelse til dens indflydelse i dag, for bedre at forstå dens betydning og omfang i vores daglige liv.
Verdensmesterskabet i ishockey 2004 var det 68. verdensmesterskab i ishockey gennem tiden. Mesterskabet blev afgjort i flere niveauer. Det egentlige verdensmesterskab (A-VM) med deltagelse af de 16 bedste hold blev spillet i Prag og Ostrava, Tjekkiet i perioden 24. april – 9. maj 2004.
Canada vandt VM for andet år i træk og for 23. gang i alt. Dermed overtog Canada rekorden for flest VM-titler gennem tiden, som de indtil da havde delt med Sovjetunionen. Sverige vandt sølv (også for andet år i træk) efter at have tabt finalen mod Canada med 3-5.
De 12 næstbedste hold spillede VM i 1. division (B-VM) i to grupper i hhv. Norge og Polen. 2. Division (C-VM) blev spillet i to grupper i hhv. Spanien og Litauen, mens 3. division (D-VM) afvikledes i Island.
Det egentlige VM (A-VM) blev spillet i Tjekkiet i perioden 24. april – 9. maj 2004. To ishockeyhaller blev anvendt: Sazka Arena i Prag og CEZ Arena i Ostrava.
16 lande deltog i mesterskabet. Heraf havde de 13 hold kvalificeret sig ved at slutte som de 13 bedste ved VM i ishockey 2003. Derudover repræsenterede Japan Fjernøsten ved at slå Sydkorea 4-1 i en kvalifikationskamp i Tokyo. De sidste to lande, Kasakhstan og Frankrig, havde kvalificeret sig ved at vinde hver deres 1. divisionsgruppe ved VM 2003.
De 16 lande var ved lodtrækning blevet inddelt i fire grupper á fire hold. De tre bedste fra hver gruppe gik videre til mellemrunden, mens det dårligste hold fra hver gruppe fortsatte i nedrykningsspillet.
De tre bedste fra hver indledende gruppe gik videre til mellemrunden, hvor holdene fra gruppe A og D samledes i gruppe E, mens holdene fra gruppe B og C samledes i gruppe F. Resultaterne fra den indledende runde blev taget med til mellemrunden. De fire bedste hold i hver gruppe gik videre til kvartfinalerne.
Gruppe E
|
Gruppe F
|
Dato | Kamp | Res. | Perioder |
---|---|---|---|
Kvartfinaler | |||
5.5. | Sverige - Letland | 4-1 | 3-0, 0-0, 1-1 |
5.5. | Tjekkiet - USA | 2-3 | 0-0, 2-1, 0-1, ? |
6.5. | Canada - Finland | 5-4 | 0-2, 3-1, 1-1, ? |
6.5. | Slovakiet - Schweiz | 3-1 | 0-1, 2-0, 1-0 |
Semifinaler | |||
8.5. | Slovakiet - Canada | 1-2 | 0-0, 1-1, 0-1 |
8.5. | USA - Sverige | 2-3 | 0-2, 1-1, 1-0 |
Bronzekamp | |||
9.5. | Slovakiet - USA | 0-1 | 0-0, 0-0, 0-0, ? |
Finale | |||
9.5. | Sverige - Canada | 3-5 | 2-1, 1-2, 0-2 |
De fire hold, der sluttede på sidstepladsen i de fire indledende grupper, spillede nedrykningsspil. De to bedste hold kvalificerede sig til næste VM, mens de to dårligste "rykkede ned" i 1. division.
Gruppe G
Dato | Kamp | Res. | Perioder |
---|---|---|---|
30.4. | Kasakhstan - Frankrig | 5-0 | 2-0, 3-0, 0-0 |
30.4. | Ukraine - Japan | 2-2 | 0-3, 1-0, 3-0 |
1.5. | Japan - Kasakhstan | 3-5 | 2-1, 0-3, 1-1 |
2.5. | Ukraine - Frankrig | 6-2 | 2-1, 0-0, 4-1 |
3.5. | Kasakhstan - Ukraine | 2-2 | 1-1, 0-0, 1-1 |
4.5. | Frankrig - Japan | 2-2 | 0-2, 2-0, 0-0 |
Gruppe G | Kampe | Mål | Point |
---|---|---|---|
![]() |
3 | 12-5 | 4 |
![]() |
3 | 10-6 | 4 |
![]() |
3 | 7-9 | 3 |
![]() |
3 | 4-13 | 1 |
Resultaterne betød, at Japan og Frankrig rykkede ned i 1. division.
Pos. | Nr. | Spiller | Hold |
---|---|---|---|
M | 30 | Michael Madsen | ![]() |
M | 31 | Peter Hirsch | ![]() |
M | 90 | Jan Jensen | ![]() |
B | 3 | Jesper Duus | ![]() |
B | 5 | Daniel Nielsen | ![]() |
B | 7 | Jesper Damgaard | ![]() |
B | 16 | Dan Jensen | ![]() |
B | 17 | Morten Dahlmann | ![]() |
B | 20 | Christian Schioldan | ![]() |
B | 25 | Andreas Andreasen | ![]() |
B | 47 | Thomas Johnsen | ![]() |
F | 8 | Thor Dresler | ![]() |
F | 9 | Bent Christensen | ![]() |
F | 10 | Bo Nordby Andersen | ![]() |
F | 12 | Mads True | ![]() |
F | 13 | Ronny Larsen | ![]() |
F | 15 | Frans Nielsen | ![]() |
F | 18 | Alexander Sundberg | ![]() |
F | 19 | Kim Staal | ![]() |
F | 21 | Michael Smidt | ![]() |
F | 22 | Mike Grey | ![]() |
F | 24 | Kasper Degn | ![]() |
F | 27 | Jens Nielsen | ![]() |
F | 29 | Morten Green | ![]() |
F | 33 | Nicolas Monberg | ![]() |
De 12 næstbedste hold spillede om verdensmesterskabet i 1. division (B-VM). Holdene var inddelt i to grupper, der spillede alle-mod-alle, og de to gruppevindere kvalificerede sig til næste års A-VM. De to hold, der sluttede på sidstepladsen i hver gruppe, rykkede ned i 2. division.
Gruppe A blev spillet i Oslo, Norge, mens gruppe B blev afviklet i Gdansk, Polen.
|
|
Dermed kvalificerede Hviderusland og Slovenien sig til A-VM 2005, mens Belgien og Sydkorea rykkede ned i 2. division.
De 12 tredjebedste hold spillede om verdensmesterskabet i 2. division (C-VM). Holdene var inddelt i to grupper, der spillede alle-mod-alle, og de to gruppevindere kvalificerede sig til næste års VM i 1. division. De to hold, der sluttede på sidstepladsen i hver gruppe, rykkede ned i 3. division.
Gruppe A blev spillet i Jaca, Spanien, mens gruppe B blev afviklet i Elektrenai, Litauen.
|
|
Dermed kvalificerede Kina og Litauen sig til VM i 1. division året efter, mens Luxembourg og Sydafrika rykkede ned i 3. division.
VM i 3. division blev spillet i Reykjavik, Island. De to bedste hold rykkede op i 2. division.
3. division | Kampe | Mål | Point |
---|---|---|---|
![]() |
4 | 46-8 | 7 |
![]() |
4 | 26-14 | 6 |
![]() |
4 | 29-8 | 5 |
![]() |
4 | 23-23 | 2 |
![]() |
4 | 2-73 | 0 |
Dermed kvalificerede Island og Tyrkiet sig til det efterfølgende VM i 2. division (C-VM).
|
|
|
|