Inden for rammerne af VM i ishockey 1983 er det relevant at analysere og forstå de forskellige aspekter, der samles omkring dette emne. Fra sin oprindelse til sin indflydelse i dag har VM i ishockey 1983 været genstand for debat og undersøgelser inden for forskellige vidensområder. Dets indvirkning på samfundet, dets relevans på det kulturelle område og dets udvikling over tid er blot nogle af de dimensioner, der vil blive behandlet i denne artikel. Ligeledes vil de mange perspektiver og meninger, der er opstået omkring VM i ishockey 1983, blive udforsket, for at give et omfattende og objektivt syn på dette problem.
Verdensmesterskabet i ishockey 1983 var det 49. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. For de europæiske hold gjaldt det samtidig som det 60. europamesterskab. Mesterskabet blev afviklet i tre niveauer som A-, B- og C-VM:
Der var tilmeldt 24 hold til mesterskabet – det samme antal som året før. De otte bedste hold spillede om A-VM, de otte næstbedste hold spillede om B-VM, mens de sidste otte hold spillede C-VM.
Sovjetunionen blev verdensmester for 19. gang – og for femte gang i træk. Samtidig blev holdet europamester for 22. gang. Holdet gik ubesejret gennem turneringen med 9 sejre og 1 uafgjort kamp, men alligevel blev titlen afgjort på målforskel. Sølvmedaljerne gik til Tjekkoslovakiet ligesom ved VM året før, mens Canada for andet år i træk vandt bronze.
|
|
|
Spire Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |