Denne artikel vil behandle emnet Upplands Väsby, som har fået stor relevans i de senere år på grund af dets indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Siden Upplands Väsby har det været genstand for undersøgelser og forskning, der søger at forstå dens indflydelse på menneskelig adfærd, dens indvirkning på økonomien, dens relevans i historien, blandt andre aspekter. Gennem en detaljeret analyse vil de forskellige facetter af Upplands Väsby blive udforsket, hvilket fremhæver dets betydning og implikationer på forskellige områder. Derfor er det afgørende at dykke ned i viden om Upplands Väsby for at forstå dets sande omfang, og hvordan det kan påvirke vores liv direkte eller indirekte.
Upplands Väsby er en bydel i byen Upplands Väsby och Sollentuna, der ligger i det svenske län Stockholms län i Uppland. Upplands Väsby var frem til 2015 et selvstændigt byområde som også omfattede de tidligere byer Runby, Odenslunda, Bollstanäs og Frestaby. Motorvej E4 og Ostkustbanan med Stockholms pendeltåg går igennem bydelen, der ligger 25 kilometer fra Stockholms centrum og 45 kilometer fra Uppsala.
I den musikalske verden har Upplands Väsby opfostret flere berømtheder, herunder det verdensberømte rockband Europe, der dannedes i bydelen i 1979.[1]
I Upplands Väsby findes der mange spor af forhistoriske bebyggelser fra tiden f.Kr. De første tegn på menneskelig kultur er fundet i udgravninger i Hammarbyåsen, ca. 400 meter syd for Glädjen Rasteplads, idet man ved udgravningerne af Ekebo gravplads fandt en bronzeøkse fra tiden år 700-600 f.Kr. fødsel. Dengang lå Upplands Väsby ved havet og befolkningen levede hovedsageligt af fiskeri, sæljagt og jagt på vadefugle. Flere udenlandske møntfund i området, vidner om en omfattende handel med fremmede magter, bl.a. har man fundet arabiske mønter i jordene ved Stora Väsby Slot. Ved Runsa og Skavsta findes forhistoriske fæstninger, såkaldte voldsteder. Sporene efter urbefolkningens begravelsespladser findes rundt omkring i form af gravhøje, stensætninger, bautasten og mindre forhøjninger i landskabet. Gravene er bl.a. skibsformede, som graven ved Runsa, én af Sveriges mest berømte skibssætninger. Dette skib har en længde på 56 meter mellem for- og agterstavn og stammer fra 500- eller 400-tallet f.Kr. Der findes større gravhøje ved Löwenströmska Lasarettet og i Runby, der kaldes ”Zamoras kulle” (bakke) efter slagtøjsspilleren Antonin Zamore, en nordafrikaner, der kom til Sverige i slutningen af 1700-tallet og som boede på Runby Nedre gård (i dag ”Hembygdsgården”). Det største gravområde i Uppland, er Store Väsbys Slotsbanke med ca. 200 gravhøje.[2]
I begyndelsen af 1900-tallet var Upplands Väsby en lille svensk stationsby. Jernbaneforbindelsen mellem Stockholm og Uppsala blev bygget fra 1863-1866[3], og en by voksede efterhånden op i årene efter færdiggørelsen af stationen i Väsby i 1865.[4] Anton Tamm, daværende direktør for Optimus, opkøbte alle jordene som Upplands Väsby ligger på i dag, og i 1903 etablerede han den første større industri, Väsby Werkstäder. Virksomheden forarbejdede messing- og kobberrør bl.a. til brug i Optimus' produkter.[5] Den blev opkøbt af Finspongs Metallverk AB i 1917. I årenes løb har virksomheden skiftet navn mange gange, men i folkemunde er den gået under navnet Messingen. Senere blev det til Svenska Metallverken og Gränges-Weda med støberi og plastikfabrikation.[6]
{{cite web}}
: Ekstern henvisning i |title=
(hjælp)