Ugle Herred

Temaet for Ugle Herred er af yderste vigtighed i dag, da det har stor indflydelse på forskellige aspekter af vores daglige liv. Fra Ugle Herred dukker adskillige debatter, kontroverser og fremskridt frem, hvilket gør det vigtigt at uddybe dens undersøgelse og forståelse. Ugle Herred har fanget opmærksomheden hos eksperter, akademikere, fagfolk og samfundet generelt og har udløst endeløs forskning, publikationer og relaterede begivenheder. I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter af Ugle Herred og udforske dets implikationer, perspektiver og udfordringer i dag.

Ugle Herred i middelalderen

Ugle Herred (tysk Uggelharde) er et område i Slesvig syd for Flensborg .

Indtil krigen i 1864 var herredet dansk, derefter blev området tysk. En del af herredet udgør overgangsområdet mellem gesten og bakkelandskabet i Angel (→Lusangel).

Ugle Herred hørte i middelalderen til Istedsyssel. Senere kom det under Flensborg Amt. Området ligger nu i kreds Slesvig-Flensborg i delstaten Slesvig-Holsten (Sydslesvig). Ugle Herred blev allerede nævnt i kong Valdemars Jordebog i 1231 som Vgglæhæreth.[1] Herredet skulle yde 20 mark rent sølv. Samme med Bistoft i Store Solt Sogn var der 40 mark guld.[2][3] Ugle Herreds våbenbillede er en ugle.

Herredskirken var formodentlig Eggebæk, herredtinget holdtes i en lille bondegård ved navn Tinghøj (ty. Tinghoe) ved Frørup Bjerge tæt på Oversø, senere i Smedeby Skovkro. Tidligere hørte også Bollingsted til herredet, ligedeles Langsted, Hostrup og Bistoft. Herredet deles historisk i de 4 trinter (fjerdinger) (Store) Solt, Oversø, Siversted og Jørl[4].

I herredet lå følgende sogne eller dele af sogne:

Noter

  1. ^ Nielsen, s. 16
  2. ^ Nielsen, s. 104
  3. ^ Albrechtsen, s. 152f
  4. ^ J. A. Schmidt: Slesvigs Land og Folk, physisk, topographisk og localhistorisk fremstillet, en Topographi for Dannede af alle Samfundsklasser, Aabenraa 1851, s. 262

Litteratur