Fræslet

I dagens artikel vil vi udforske emnet Fræslet i dybden, analysere dets betydning i forskellige sammenhænge og dets relevans i nutidens samfund. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid har Fræslet været genstand for undersøgelse og debat, hvilket har påvirket tankegang og populærkultur. Gennem en udtømmende analyse vil vi behandle de forskellige aspekter, der udgør Fræslet, og undersøge dets indvirkning på forskellige områder af dagligdagen. Med data, undersøgelser og relevant information tilstræber vi at tilbyde et omfattende syn på Fræslet, hvilket giver vores læsere et berigende og nyt perspektiv på dette emne.

Fræslet

Fræslet (også Freslet eller Fredslet) betegnede i middelalderen landet syd for Dannevirke og Slien i det sydlige Jylland. Fræslet omfatter geografisk herrederne Hytten og Krop. Området blev betragtet som dansk krongods og stod uden for sysselinddelingen.

Fræslet med Egernførde er nævnt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 som Fræzlæt cum ykærnæburgh.[1] Området var krongods.[2] Området skulle yde 100 mark rent sølv. Det tilføjes, at "Kongen har mellem Slæ og Eyder 420 gårde"[3]

Noter

  1. ^ Nielsen, s. 17
  2. ^ Albrechtsen, s. 152f
  3. ^ Nielsen, s. 105

Litteratur