I dagens artikel skal vi udforske Udstykningsplan, et emne, der har vakt mange menneskers interesse gennem tiden. Udstykningsplan er et relevant aspekt i dagens samfund, da det påvirker forskellige områder af dagligdagen. Igennem denne artikel vil vi undersøge forskellige perspektiver på Udstykningsplan, såvel som dens indflydelse i dag. Desuden vil vi udforske forskellige tilgange og meninger, der er dukket op omkring dette emne, med det formål at give et komplet og berigende syn på Udstykningsplan. Gå ikke glip af denne interessante udforskning af Udstykningsplan!
En udstykningsplan var i tiden forud for planlovreformen en stedplan, der alene havde til formål at fastlægge opdelingen af en større matrikel i to eller flere nye (mindre) matrikler.
Baggrunden for udstykningsplaner er ønsket om at sikre den mest hensigtsmæssige arealudnyttelse under hensyn til udstykningens formål (oftest villabebyggelse).
Regler om udstykning af grunde blev fastlagt i parcelsalgsloven af 30. juni 1922. Loven kunne tages i anvendelse af de kommuner, som ønskede dette. I tilfælde af beslutning herom skulle enhver privat grundejer, der ønskede at udbyde ubebyggede, samlede arealer på i alt mere end 2000 m², forinden forelægge kommunalbestyrelsen en udstykningsplan[1].
Udstykningsplanen har karakter af et matrikelkort, hvorpå de hidtidige og planlagte nye ejendomsskel er vist[2].
En udstykningsplan har efter ikrafttrædelse juridisk gyldighed, idet skelændringerne tinglyses på de berørte ejendomme og de nye matrikler registreres[3].
En tinglyst udstykning kan kun ændres ved nye køb og salg af opmålte jordstykker. Ved en lokalplan kan bestemmes, om og på hvilken måde to (eller flere) matriklers anvendelse kan og skal samordnes.
Der er gennem tiden lavet utallige udstykningsplaner.