Magelægsplan er et emne, der har skabt stor interesse og debat i dagens samfund. Med teknologiens fremskridt og ændringer i den måde, vi forholder os på, har Magelægsplan påtaget sig en relevant rolle i folks daglige liv. Fra sin oprindelse til sin indflydelse på nutiden har Magelægsplan markeret et før og efter i forskellige aspekter af livet, fra økonomi til politik. I denne artikel vil vi undersøge betydningen og implikationerne af Magelægsplan i dag, såvel som dens implikationer i fremtiden.
En magelægsplan var i tiden forud for planlovreformen en stedplan, der alene skulle sikre en hensigtsmæssig arrondering af ejendomme ved at lade ulige berørte jordejere bytte jordstykker. Sådanne magelæg har lange traditioner inden for landbruget men fandt først plads i byplanlægningen i nyere tid.
Baggrunden for magelægsplaner var ønsket om at sikre "gennemførelse af en tilfredsstillende bebyggelse på en eller flere af grundene" (hvis matrikelskel blev flyttet dels ved bytte af frataget jord med anden jord, dels ved hel eller delvis kontant modydelse), som det formuleredes[1].
Regler om mageskifte af bygrunde blev først optaget i byplanloven 1938 og Københavns byggelov 1939 og siden optaget i landsbyggeloven 1960[2].
Magelægsplanen har karakter af et matrikelkort, hvorpå de hidtidige og planlagte nye ejendomsskel er vist[3].
En magelægsplan har efter ikrafttrædelse juridisk gyldighed, idet skelændringerne tinglyses på de berørte ejendomme[4].
En tinglyst magelægning kan kun ændres ved nye køb og salg af opmålte jordstykker – eller ved nymatrikulering i form af en udstykningsplan.
Magelægsplaner i byområder har kun fundet anvendelse i få tilfælde, således ved reguleringer i Rønne og Neksø efter de sovjetiske terrorbombardementer i 1945[5].