Masse (fysik)
I denne artikel vil vi tage fat på vigtigheden af Masse (fysik) i hverdagen og udforske dens relevans i forskellige aspekter af vores samfund. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på populærkulturen, spiller Masse (fysik) en grundlæggende rolle i den måde, vi interagerer med verden omkring os. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge, hvordan Masse (fysik) har udviklet sig over tid, og hvordan det fortsætter med at forme vores handlinger og beslutninger i nuet. Derudover vil vi undersøge fremtidsudsigterne for Masse (fysik), og hvordan dets relevans kan ændre sig i fremtiden. Denne artikel har til formål at give et bredt og detaljeret overblik over vigtigheden af Masse (fysik), og invitere læserne til at reflektere over dets indflydelse på deres eget liv.
For alternative betydninger, se Masse. (Se også artikler, som begynder med Masse)
I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme. Der er strengt taget to former for masse:
- Den træge masse, der populært kan beskrives som legemets modstand mod at ændre hastighed
- Den gravitationelle masse, der kort sagt er den faktor der indgår i massetiltrækningsloven.
De to masse-begreber er indholdsmæssigt helt forskellige, men de mest omhyggelige eksperimenter har vist at de to betydninger giver det samme resultat, inden for den målenøjagtighed, det har været muligt at opnå. Se også ækvivalensprincippet.
I SI-systemet måles masse i kilogram.
Enheder for masse
Andre enheder for masse, som er godkendt til brug i SI-systemet:
Andre enheder for masse, som ikke er godkendt til brug i SI-systemet:
- Almindelig anvendt i Danmark - med entydig definition i hele verden:
- Karat: 1 karat = 200 mg (der var mange varianter før 1907-1913)
- Atommasseenhed (unit, u): 1 u = 1,660 538 922 × 10-27 kg
- Solmasse (M☉): ≈1,99 × 1030 kg
- Plancks masse (mp): 2,18 × 10-8 kg
- Almindelig anvendt i Danmark - med flertydig definition:
- Sjældent anvendt i Danmark - med flertydig definition:
Kilder/referencer
Se også