Tunsberghus

I dag er Tunsberghus et yderst relevant og aktuelt emne, der tiltrækker opmærksomhed fra eksperter og den brede offentlighed. Det er et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, da dets konsekvenser kan være meget betydelige på forskellige områder af samfundet. Af den grund er det vigtigt at dykke dybere ned i Tunsberghus for at forstå dens virkning og generere en informeret debat om den. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Tunsberghus, fra dets oprindelse og udvikling til dets mulige implikationer i fremtiden. Derudover vil vi analysere forskellige perspektiver på Tunsberghus med det formål at berige viden og give en mere komplet og global vision om dette emne.

Bronzemodel som viser hvordan man forestiller sig at borgen på Slotsfjeldet har set ud i sine velmagtsdage

Tunsberghus er et borganlæg på toppen af Slotsfjeldet i Tønsberg i Vestfold, Norge. Den blev opført i 1200-tallet af Håkon 4. Håkonsson, barnebarn af Sverre Sigurdsson, og det var den største fæstning i landet i 1200- og 1300-tallet. Tunsberghus blev nedbrændt i 1503 og ligger i dag i ruiner.[1][2][3][4][5]

Historie

Tunsberghus, som dominerede byen Tønsberg og landbrugsområderne omkring, har sandsynligvis eksisteret før 1100-tallet. Under borgerkrigstiden i 1100-tallet forskansede Baglerne sig i fæstningen, da den blev belejret af kong Sverre Sigurdsson og Birkebeinerne.

Tårnet som står i dag, blev rejst i 1888

Tunsberghus gennemgik siden en storstilet udbygning under Håkon 4. Håkonssons og Magnus Lagabøters regeringstid i 1200-tallet. Fæstningen fik en ydre og indre ringmur, borghaller og bolig til kongen samt en egen fæstningskirke.

Det var på Tunsberghus, at den sidste norske konge før unionstiden, Håkon 5. Magnusson, døde i 1319. Fæstningen var residenssæde for Tønsberg len til 1503, da den blev brændt ned, efter den var erobret af svenske soldater og oprørske bønder fra Vestfold-området. Den blev aldrig forsøgt genopbygget. Man har heller ingen sikre oplysninger om, hvordan den nøjagtig så ud.

Sten fra borgmurene blev siden brugt i grundmurene på private huse i byen, og i dag er der kun lave ruiner tilbage af anlægget på Slotsfjeldet. Til Tønsberg bys 1000-års-jubilæum i 1888 blev Slotsfjellstårnet rejst på fjeldet.[6][7] Det er i dag byens mest kendte landemærke.[8]

Se også

Referencer

  1. ^ "Tunsberghus". Store norske leksikon. Hentet 1. september 2017.
  2. ^ Børresen, Svein E. (2004). Vestfoldboka: en reise i kultur og natur. Skagerrak forl. Page 55. ISBN 9788292284070.
  3. ^ "Slottsfjellet" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2018-06-12. Hentet 2018-07-04.
  4. ^ The oldest town in Norway
  5. ^ Bertelsen, Hans Kristian (1998). Bli kjent med Vestfold / Become acquainted with Vestfold. Stavanger Offset AS. Page 131. ISBN 9788290636017.
  6. ^ Johnsen, Oscar Albert (1876-1954) (1954). Tønsbergs historie. Oslo: Gyldendal. s. 1099-1102.
  7. ^ Slottsfjelltårnet. Visitnorway.no. Hentet 19. februar 2019.
  8. ^ Svendsen, Thea Natalie (2017-11-16). "Verdenskjent kampanje – derfor blir Slottsfjelltårnet oransje". Tønsbergs Blad. Hentet 2019-02-19.

Eksterne henvisninger

59°16′18″N 10°24′13″Ø / 59.27176°N 10.40364°Ø / 59.27176; 10.40364