I dagens verden er Thorvaldsen Medaillen fortsat et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Fra sin oprindelse til i dag har Thorvaldsen Medaillen haft en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen, fra politik og økonomi til kultur og teknologi. Gennem årene har Thorvaldsen Medaillen været genstand for debat og refleksion, genereret modstridende meninger og vækket passioner. I denne artikel vil vi grundigt undersøge virkningen og relevansen af Thorvaldsen Medaillen i dag, og undersøge dens udvikling over tid og dens indflydelse på det moderne samfund.
Thorvaldsen Medaillen, som oprindeligt blev kaldt Udstillingsmedaillen, er en hædersbevisning, der tildeles af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster. Medaljen uddeles fremdeles som Det Kongelige Danske Kunstakademis højeste udmærkelse ved akademiets årlige stiftelsesfest, der markerer Akademiets stifter Frederik 5.s fødselsdag.
Medaljens forside viser et portræt af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen i profil. Omkring hovedet en bort med fremstilling af Thorvaldsens Alexanderfrise (Alexanders indtog i Babylon). Bagsiden er en symbolsk fremstilling af Thorvaldsens værkers hjemkomst til Danmark.
Medaljen blev indstiftet af kong Christian 8. i 1837, og det var meningen, at Thorvaldsen selv ved sin hjemkomst i 1838 skulle have det første eksemplar. Imidlertid opstod der problemer med de stempler, hvorfra medaljen skulle præges, og først i 1842 kunne medaljen præsenteres.
Ifølge det første reglement fra 1838 skulle medaljen tildeles for "de heldigste Arbeider, der aarligen offentligen udstilles i Akademiet".
I dag er Thorvaldsen Medaillen den højeste udmærkelse, Akademiet kan tildele en billedkunstner.[1]