Theodor Rabenius
I dag er Theodor Rabenius et emne, der skaber stor interesse og debat i samfundet. Efterhånden som vi bevæger os fremad i den digitale tidsalder, er Theodor Rabenius blevet et relevant diskussionspunkt på forskellige områder. Fra politik til mode, gennem videnskab og teknologi, har Theodor Rabenius etableret sig som et afgørende emne, der markerer udviklingen og udviklingen af vores samfund. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige facetter og perspektiver relateret til Theodor Rabenius, analysere dets indvirkning på forskellige aspekter af vores daglige liv og tilbyde et bredt overblik for at forstå dets betydning i den aktuelle kontekst.
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
| Theodor Rabenius | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 25. august 1823  Uppsala domkyrkoförsamling, Sverige |
| Død | 24. februar 1892 (68 år) Uppsala domkyrkoförsamling, Sverige |
| Gravsted | Uppsala gamle kirkegård |
| Far | Lars Georg Rabenius |
| Ægtefæller | Olena Falkman (fra 1876), Eva Sofia Carolina Bruncrona (fra 1866) |
| Børn | Nils Rabenius, Lars Rabenius, Olof Rabenius |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Jurist, økonom, oversætter, docent, politiker |
| Arbejdsgiver | Uppsala Universitet, Lunds Universitet |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Olof Mathias Theodor Rabenius (født 25. august 1823 i Uppsala, død 24. februar 1892 sammesteds) var en svensk retslærd og nationaløkonom. Han var søn af Lars Georg Rabenius.
Rabenius blev student 1839, magister i filosofi 1845, cand. jur. 1850, docent i Uppsala 1851 og 1854 professor i Lund. Han var 1862—89 professor ved Uppsala Universitet, 1860—63 beskæftiget i justitsministeriet med lovudarbejdelse. Af hans grundige og klare forfattervirksomhed skal følgende afhandlinger nævnes: Om båtsmanhållet (1851), Om tionden (1853), Om beskattningens grunder (1862), Om eganderätten til grufvor (1863), Om näringsfrihetens utveckling (1867), Om lyxen (1868), de fire sidstnævnte i Uppsala Universitets årsskrift. Rabenius, som havde haft en væsentlig andel i søloven af 1864, udgav 1869 en Handledning vid föreläsningar i sjörätten. Hans hovedværk er den vægtige Handbok i Sveriges gällande förvaltningsrätt, I-III (1866, 1871, 1873, I bind i 2. oplag, 1875). Rabenius var en mangesidig interesseret mand, med udpræget æstetisk begavelse, navnlig på musikkens område.
Kilder
- Dahl, Frantz: Rabenius, 3) Olof Mathias Theodor i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925)
 | Spire Denne biografiske artikel om en svensker, eller en person født i Sverige, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |