Tertiær
I dag er Tertiær et emne, der skaber stor interesse og debat i samfundet. I årevis har Tertiær været genstand for undersøgelse, analyse og refleksion af eksperter og videnskabsmænd inden for forskellige områder. Dens relevans er blevet afspejlet i adskillige undersøgelser, konferencer og publikationer, der søger at forstå dens virkning og omfang i forskellige sammenhænge. Tertiær er et emne, der krydser grænser og når mennesker i forskellige aldre, køn, kulturer og nationaliteter, hvilket genererer en berigende dialog, der giver os mulighed for at forstå det fra forskellige perspektiver. I denne artikel vil vi dykke ned i Tertiær's verden og udforske dens oprindelse, udvikling og konsekvenser i nutidens samfund. Gennem interviews, analyser og vidnesbyrd vil vi give en stemme til dem, der er blevet påvirket af Tertiær og dykke ned i dets globale implikationer.
 |
| Denne periode er en del af Kænozoikum æraen. |
Kvartær
--tidl. tertiær----- |
| Neogen |
| Palæogen
--tidl. tertiær----- |
Tertiærtiden ((latin): tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt. I dyreverdenen dominerede pattedyrene, og der fandtes fugle, små krybdyr, hajer og benfisk. Blandt de hvirvelløse dyr fandtes blandt andet snegle, muslinger og pighude. Der voksede planter som kæmpefyr, sumpcypres og løvtræer, der svarer til de nulevende. I tertiærtiden var der kraftige vulkanudbrud. Det øverste af Danmarks undergrund, dvs. lagene under istidsaflejringerne, består af aflejringer fra tertiærtiden. Generelt findes de ældste tertiære lag blottet i Østsjælland og de yngste lag mod sydvest omkring Sæd. Det meste af Lolland Falster samt det sydlige Sjælland, Møn og Bornholm er uden tertiære aflejringer.
Tertiær blev indført i 1759 af Giovanni Arduino.[1] Betegnelsen tertiærtiden eller tertiær anerkendes ikke af den Internationale Stratigrafiske Kommission. I 1968 blev Tertiær afløst af Palæogen og Neogen. Tertiær må gerne bruges uformelt, med lille begyndelsesbogstav.
Se også
Referencer
- ^ Ole Bennike; Jan Piotrowski (1. juni 2009), "Termen Kvartær er tilbage - undergrænsen defineret til 2,588 mio. år", GeologiskNyt (3), doi:10.7146/GN.V0I3.3511, Wikidata Q60126181