Tarmkrøs
I dagens verden er Tarmkrøs blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om vi taler om Tarmkrøs i den historiske, sociale, teknologiske eller videnskabelige kontekst, er dets virkning og betydning ubestridelig. I de seneste årtier er interessen for Tarmkrøs vokset eksponentielt, hvilket har ført til større analyse og diskussion af dets implikationer og konsekvenser. Fra sin oprindelse til sin fremtid er Tarmkrøs et emne, der sætter gang i passionerede debatter og modstridende meninger, hvilket gør dets undersøgelse afgørende for at forstå verden omkring os. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Tarmkrøs, med det formål at give et bredt og berigende syn på dette vigtige emne.
Tarmkrøset (lat.: mesenterium) er den del af bughinden, der lægger sig opad og forsyner det meste af tarmsystemet med blod- og lymfekar samt nerver.
Tarmstykker kan i visse tilfælde rotere om tarmkrøset, hvorved den form for mekanisk tarmslyng, der kaldes volvulus, opstår.
I november 2016 blev tarmkrøset erklæret til at være menneskets 79. kropsorgan.[1]
Kilder
 | Spire Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |