Sznajd-modellen

Denne artikel vil tage fat på emnet Sznajd-modellen, som har vakt stor interesse på forskellige områder af samfundet. I årevis har Sznajd-modellen været genstand for adskillige undersøgelser og forskning, hvilket har givet større viden om dets betydning og relevans i forskellige sammenhænge. Ligeledes har Sznajd-modellen skabt debatter og kontroverser på grund af dets implikationer i folks daglige liv. Gennem denne artikel sigter vi efter at tilbyde en udtømmende analyse af Sznajd-modellen, i betragtning af dets mange facetter og dets indvirkning på det nuværende samfund.

Sznajd-modellen er navnet på en række sociofysiske beskrivelser af beslutningsprocessen hos grupper af mennesker. Den blev oprindeligt formuleret af Katarzyna Sznajd-Weron og Jozef Sznajd i 2000. I 2007 modtog Katarzyna Sznajd-Weron DPG's Young-Scientist Award for Socio- and Econophysics som anerkendelse for sin model.[1] Modellen er også kendt som Sznajd-Weron-modellen[1] og blev oprindeligt kaldt USDF-modellen, hvilket er en forkortelse for "United we Stand, Divided we Fall".[2]

Modellen

Illustration af de to scenarier ved en opdatering. Hvis parret er rødt, dvs. enigt, bliver deres naboer også røde. Hvis parret har forskellige farver, er uenigt, vil uenigheden sprede sig til naboerne.

I den første og simpleste version af modellen betragter man en gruppe af individer, der kan have én af to holdninger - fx ja eller nej - som kun kan ændres ved interaktion med andre individer. For at holde det simpelt står individerne på række - dvs. en gittermodel - og kan kun interagere med nogen, der står 2 pladser væk eller mindre. Til at starte med vil ja- sigere og nej-sigere stå tilfældigt, og der vil være omkring lige mange af hver. For hvert tidsskridt vælges et tilfældigt par på rækken, som enten kan være enigt eller uenigt. Er de enige, antager deres to naboer også samme holdning. Er parret derimod internt uenigt, bliver de to naboer også internt uenige.[2]

Matematisk kan hvert individ nummereres, så alle står i rækkefølge. Holdningen hos individ nr. i udtrykkes ved symbolet , som kan antage værdierne for nej eller for ja. Systemet udvikler sig efter følgende algoritme:

  1. Vælg tilfældigt parret og .
  2. Opdater naboerne således at og .
  3. Gentag 1.-2.[2]

Opdateringen kan programmeres på en computer for effektivt at simulere diskussionen blandt et stort antal mennesker for mange tidsskridt.

Kildehenvisninger

  1. ^ a b DPG: "Young Scientist Award 2007". Internetadresse: Young Scientist Award 2007 | DPG Arkiveret 22. november 2015 hos Wayback Machine - Opdateret d. 21.11.2014 – Besøgt d. 24.10.2015 (Internet)
  2. ^ a b c Sznajd-Weron, Katarzyna; Sznjad, Jozef. "Opinion evolution in closed community". International Journal of Modern Physics C. 11 (06): 1157-1165. doi:10.1142/S0129183100000936.

Se også