Strandlimurt
I dagens verden har Strandlimurt fået en hidtil uset relevans. Hvad enten det er inden for politik, teknologi, videnskab eller kultur, er Strandlimurt blevet et emne for konstant debat og refleksion. Dens implikationer og følger når alle samfundssfærer og genererer både entusiasme og kontrovers. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge virkningen af Strandlimurt på forskellige områder, analysere dens forskellige facetter og tilbyde en global vision om dens indflydelse i dagens verden.
| Strandlimurt | |
|---|---|
.jpg) Foto: Christian Hummert | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Caryophyllales (Nellike-ordenen) |
| Familie | Caryophyllaceae (Nellike-familien) |
| Slægt | Silene (Limurt) |
| Art | S. uniflora |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Silene uniflora Roth | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Strandlimurt (Silene uniflora), ofte skrevet strand-limurt, er en 10-25 cm høj urt, der i Danmark vokser langs kysterne.
Beskrivelse
Strandlimurt er en flerårig, urteagtig plante med en nedliggende eller opstigende vækstform. Stænglerne er glatte og blågrønne med rundt tværsnit. Bladene er modsat stillede, ustilkede og hele med fint tandet rand. Over- og underside er ensartet blågrønne. Blomstringen foregår i juni-august, hvor man finder blomsterne 1-5 sammen i endestillede kvaste. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med oppustede, netårede bægre og hvide kronblade, der har tydelig bikrone. Frugterne er kapsler med mange frø.
Rodsystemet består af en vandret, krybende jordstængel med fine trævlerødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 x 0,40 m (20 x 40 cm/år).
Voksested
Strandlimurt har sin naturlige udbredelse i Makaronesien, det sydvestlige Europa, Østeuropa og Norden, herunder også i Danmark, hvor den dog er temmelig sjælden eller helt manglende. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med kalkrig, veldrænet og næringsrig jord.
I Danmark findes den især langs kysterne af Skagerrak, Kattegat og Limfjorden.
På verdensarvområdet, St Kilda-øerne, vest for Skotland findes intakte, urørte biotoper. Her vokser arten i den yderste zone på klipperne sammen med bl.a. engelskgræs, Grimmia maritima (en art af mos), kystradeløv og strandvejbred[1]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
- ^ www.unep-wcmc.org: Anonym: St. Kilda, Scotland (engelsk)
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.