Solen er saa rød, Mor

I dagens artikel skal vi udforske alt relateret til Solen er saa rød, Mor. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på nutidens samfund har Solen er saa rød, Mor skabt stor interesse på forskellige områder. Gennem historien har Solen er saa rød, Mor spillet en fundamental rolle i menneskers liv, og har påvirket både personlige og sociale niveauer. Ydermere har dens indflydelse overskredet grænser og har skabt debatter og forskning på forskellige områder. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i Solen er saa rød, Mor's verden for at forstå dens relevans i dag og reflektere over dens rolle i vores daglige liv.

"Solen er saa rød, Mor"
Sang
GenreAftensang, børnesang Rediger på Wikidata
TekstforfatterHarald Bergstedt Rediger på Wikidata
Komponist(er)Carl Nielsen

Solen er saa rød, Mor (med moderne retskrivning "Solen er så rød, mor") er en dansk sang med tekst af Harald Bergstedt og melodi af Carl Nielsen.[1][2] Sangen anses både som en godnatsang og voksensang.[1]

Tekst

Harald Bergstedt

Teksten til sangen blev skrevet i 1915 af Harald Bergstedt,[1] som en del af digtsamlingen Sange til Provinsen fra 1920.[1] Det strofiske digt har tre strofer med hver otte verselinjer med krydsrimet enderim.[kilde mangler]

Fire forskellige dyr nævnes i teksten: "ræven", "den lille kat", "mågerne" og "ternerne".

  • "Ræven går derude, mor"
    "Ræven går derude, mor"
  • "Hør den lille kat, mor"
    "Hør den lille kat, mor"
  • "Mågerne ..."
    "Mågerne ..."
  • "... og Ternerne"
    "... og Ternerne"

Der kan knyttes en forbindelse til H.C. Andersens digt Det døende Barn da begge digte har et liggende barn der henvender sig til sin mor.[3]

Da Bergstedt døde i 1965 er der ophavsret på teksten.

Melodi

Carl Nielsen, 1922.

I 1923 eller 1924 fik Carl Nielsen sat melodi til teksten,[1] det vil sige omkring samme tid som han komponerede den sjette symfoni Sinfonia Semplice.[4] Sangen udkom første gang i Melodier til Sangbogen ’Danmark’ fra 1924 hvor den blev udgivet for trestemmig pigekor.[5] Sangen udkom senere i sangbogen Ti danske Smaasange fra 1926. Heri forekom også Jeg ved en Lærkerede og Den danske sang er en ung blond pige. I Ti danske Smaasange er sangen sat i F-dur hvor toptonen bliver et d. Taktarten er 6/8 med tempobetegnelsen "Jævnt skridende".[6] Phillip Faber karakteriserede den som "vuggende".[3] Trods sangen er skrevet i 6/8 synges den gerne i 2/4.[7]

Sextus Miskow, Harald Agersnap og Oluf Ring har også komponeret melodi til teksten.[5] Carl Nielsens melodi er dog klart den dominerende.

Indspilninger

Der findes mange indspilninger af sangen. Søs Fenger udgav hendes indspilning på albummet Vuggeviser fra 2007 og blev produceret af Chris Minh Doky.[8] Helene Blums version findes på albummet Dråber af Tid udgivet 2017. Under Coronaviruspandemien i 2019-2020 og med eget guitarakkompagnement sang Tina Dickow sangen fra Island i tv-programmet Fællessang – Hver for sig sendt live på Dronning Margrethe IIs 80 års fødselsdag.[9]

Inden for jazz-genre er sangen en af de mest indspillede sange af Carl Nielsen.[10] Kaare Norges guitarfortolkning findes på albummet The Song The Melody: Carl Nielsen fra 2015.[11]

Vurdering

I forbindelse med 2. verdenskrig valgte Harald Bergstedt at sympatisere med besættelsesmagten i Danmark, hvilket fik Danmarks Radio til at nedlægge forbud mod hans sange i radioen, herunder Solen er så rød, mor.[2] Dette forbud holdt indtil 1963.[2]

Sangen har senere vundet almindelig indpas. Karl Aage Rasmussen gav den som eksempel på folkelige sange Nielsen skrev "så alment at de bliver en del af den nationale jeg-følelse".[12] Til Phillip Fabers bog Den danske sang udvalgte han den som en af hans 20 yndlingssange fra den danske sangskat.[3]

"Solen er saa rød, Mor" og "Jeg ved en lærkerede" er et ofte ønske ved børnebegravelser.[13]

Referencer

  1. ^ a b c d e "Solen er så rød, Mor". hojskolesangbogen.dk. Hentet 16. april 2020.
  2. ^ a b c Arne Mariager (23. juni 2018). "Nazisten der skrev de følsomme børnesange". Jydske Vestkysten. Jysk Fynske Medier. Hentet 16. april 2020.
  3. ^ a b c Phillip Faber; Rikke Hyldgaard (24. november 2020), Mette Weyde (red.), Den danske sang, København: Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-6331-8, Wikidata Q112230791
  4. ^ Jørgen I. Jensen (1999), Carl Nielsen. Danskeren, København: Gyldendal, ISBN 978-87-00-39434-6, OCLC 247910257, Wikidata Q61969147 side 425.
  5. ^ a b Lisbeth Larsen (2009). "Solen er saa rød, Mor". Det kongelige bibliotek.
  6. ^ "Carl Nielsen Værker. Sange 2", Carl Nielsen-udgaven: 281, 2009, Wikidata Q112231186
  7. ^ Jens Stig Olsen (2015), "Skal vi synge den originale eller folkelige version af vores danske sange?", Dansk sang, 67 (1): 10-17, Wikidata Q118122280
  8. ^ "10 Danske småsange FS 114, Solen er så rød mor". DR. (Webside ikke længere tilgængelig)
  9. ^ "Tina Dickow synger rørende klassiker for dronning Margrethe". DR. 16. april 2020.
  10. ^ Mikkel Vad (1. oktober 2012), "Signifyin(g) Carl: Nielsen's Music in the Jazz Repertoire", Carl Nielsen Studies, 5: 347-365, doi:10.7146/CNS.V5I0.27776, Wikidata Q90818651
  11. ^ The Song The Melody: Carl Nielsen, Kaare Norge
  12. ^ Karl Aage Rasmussen (1. juni 2009), "Carl Nielsen – et stridens æble", Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, 22 (2): 3-11, doi:10.7146/MAG.V22I2.66640, Wikidata Q112231613
  13. ^ Arne Mårup (1. december 2011), "Præstetanker om begravelsen", Kirkegårdskultur (1): 40-49, Wikidata Q118122973

Eksterne henvisninger