Denne artikel vil behandle emnet Snoldelevstenen, som har vakt stor interesse og debat på forskellige områder. Snoldelevstenen er et begreb, der har vundet relevans i de senere år, og som har skabt stor nysgerrighed i nutidens samfund. Langs disse linjer vil de forskellige kanter og perspektiver omkring Snoldelevstenen blive udforsket, samt dens indflydelse i forskellige sammenhænge og situationer. Både dets positive og negative aspekter vil blive analyseret for at give en komplet og afbalanceret vision af dette emne. Derudover vil udtalelser fra eksperter på området blive præsenteret og konkrete cases, der eksemplificerer vigtigheden af Snoldelevstenen i dag, vil blive undersøgt.
Snoldelevstenen | |
---|---|
Snoldelevstenen | |
Fundet | 1770'erne |
Fundsted | Snoldelev |
Rejst | 700-tallet |
Højde | 124 centimeter |
Bredde | 74 centimeter |
Dybde | 50 centimeter |
Placering | Nationalmuseet |
Stenart | finkornet granit |
DK-nr. | Sj 35 |
Danske Runeindskrifter | Snoldelevstenen i Danske Runeindskrifter |
Snoldelev-stenen er en runesten, fundet i Snoldelev i 1770'erne. Under sløjfning af høj stødte man på en stor sten med indridsninger. Stenen er dateret til 700-800 e.kr., hvilket er omkring overgangen fra jernalderen til vikingetiden. Den er godt bevaret: kun én rune kan ikke kan læses på grund af afskalning.
I nærheden er udgravet en plads med grave fra yngre germansk jernalder og vikingetid.
Stenen fik i 1930'erne og -40'erne særlig opmærksomhed fra DNSAP, fordi partiet benyttede stenen til at plædere for, at hagekorset var et gammelt dansk symbol. Partiet lod en kopi af stenen opstille ved sit hovedkontor.[1]
Translitteration | kun:uAltstAin : sunaR ruHalts : þulaR : ? salHauku(M) |
Transskription | Gunnvalds stæinn, sonaR Hrōalds, þulaR ā Salhaugum |
Oversættelse | Gunvalds sten, søn af Roald, thul i Salløv (egl. på Salhøje). |