I dagens verden er Østervold (Dannevirke) blevet et emne med stor relevans og debat på forskellige områder. Betydningen af Østervold (Dannevirke) har været stigende i de senere år, hvilket har vækket interessen hos eksperter og fagfolk fra forskellige discipliner. Da Østervold (Dannevirke) fortsat får opmærksomhed, er det afgørende at forstå dets indvirkning på samfundet og udforske de potentielle implikationer, det har på globalt plan. I denne artikel vil vi dykke ned i betydningen og vigtigheden af Østervold (Dannevirke), analysere dens relevans i forskellige sammenhænge og tilbyde en bred vision om dens indflydelse i dag.
Østervold ved den tyske by Egernførde er en del af Dannevirke. Formålet med den cirka 3,3 kilometer lange jordvold var beskyttelse af halvøen Svans i vikingetiden. Desuden sikrede volden, at sydfra kommende tropper ikke kunne gå uden om hovedvolden ved at sætte over Slien.
Volden er konstrueret på samme måde som Hovedvolden (også Thyras virke) og Nordvolden ved Slesvig by. Den bestod af en op til 4 meter høj jordvold med lav forvold, træpalisader og foranliggende voldgrav. Byggearbejder på volden blev afsluttet omkring 737. Østervolden regnes dermed sammen med hovedvolden for de ældste dele i Dannevirke. Geografisk strakte volden sig fra Vindeby Nor (som udløber af Egernførde Fjord) ved Borreby via landsbyen Kokkentorp (tysk Kochendorf) til lidt nord for Mølskov (Möhlhorst) og Dyrvad (Dürwade) ved Østerbækken [1], som munder ud i Slien. Østervolden stod måske i forbindelse med Egernborgen[2] og tidligere havneanlæg i Vindeby Nor [3]. Der var også mindre voldanlæg lidt nord for Østervolden ved Snap og Christianshøj. Efter at Østervolden blev opført er der formodentlig aldrig senere sket udbygninger af volden. Resterne af volden kan bl.a. ses mellem Kokkentorp og Østerbækken øst for Gøteby.