I dagens verden er Simon Grotrian fortsat et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Uanset om det er på grund af dets indflydelse på samfundet, politik eller populærkultur, fortsætter Simon Grotrian med at skabe debat og refleksion på forskellige områder. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Simon Grotrian, analysere dens betydning, dens implikationer og dens mulige fremtidsperspektiver. Gennem en multidisciplinær tilgang søger vi yderligere at forstå relevansen af Simon Grotrian i dag, såvel som dens potentielle indflydelse på fremtiden for det moderne samfund.
Simon Grotrian | |
---|---|
Født | 21. december 1961 ![]() Aarhus, Danmark ![]() |
Død | 14. august 2019 (57 år) ![]() Lemming, Danmark ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forfatter, digter ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Simon Grotrian (født 21. december 1961, død 14. august 2019[1]) var en dansk lyriker og forfatter.
I 1980 blev Grotrian student fra Silkeborg Amtsgymnasium. Simon Grotrian døde 14. august 2019, dagen før udgivelsen af digtsamlingen Digte.[2] Han ligger begravet på Lemming Kirkegård.
Grotrian var en produktiv lyriker og salmedigter med mere end 40 udgivelser, digte, salmer, bønner og eventyr.[3] Billedligheden i digtenes sprængte og fragmentariske stil giver mindelser til bl.a. surrealismen, men også til barokdigtningen og konkretismen. Grotrians digte er præget af både at være postmoderne og religiøse på samme tid, hvilket afstedkommer en helt særlig tone, der er blevet karakteriseret som "hvin" eller "hvinsk".[4] Livsfælder fra 1993 betragtes som et hovedværk.
Grotrian havde blandt andet et tæt samarbejde med billedkunstneren Leif Dræby, der illustrerede flere af hans digtsamlinger[5].
Spire |