Siderisk og synodisk omløbstid

I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Siderisk og synodisk omløbstid. Uanset om vi udforsker en bemærkelsesværdig figurs liv, undersøger en historisk begivenhed eller dykker ned i et aktuelt emne, er Siderisk og synodisk omløbstid et emne, der fascinerer og intrigerer mennesker i alle aldre og baggrunde. Igennem disse sider vil vi opdage de mange facetter af Siderisk og synodisk omløbstid og analysere dets indvirkning på forskellige aspekter af samfundet. Fra sin indflydelse på populærkulturen til dens relevans i det akademiske felt, inviterer Siderisk og synodisk omløbstid os til at reflektere, lære og stille spørgsmålstegn ved vores miljø. Så gør dig klar til at tage et dybt dyk ned i Siderisk og synodisk omløbstids verden og opdag alt, hvad dette tema har at byde på.

Figuren illustrerer dels Jordens årlige bevægelse omkring Solen, dels dens daglige rotation omkring sin akse. Mellem position 1 og 2 har Jorden roteret 360 omkring sin akse, der er gået et et siderisk døgn eller et stjernedøgn på 23h 56 m. Iagttageren på den røde position vil i 1 og 2 se stjerner i samme retning, i praksis ved iagttagelser ved midnat. Mellem position 1 og 3 har Jorden roteret yderligere, så iagttageren nu ser Solen i samme retning. Der er så gået et synodisk døgn eller et middelsoldøgn på 24h.
Animationen viser forskellen på siderisk og synodisk døgn (stjernedøgn kontra middelsoldøgn). Bemærk både Jordens daglige og årlige bevægelse.

Siderisk omløbstid

Ved den sideriske omløbstid for et himmellegeme i kredsløb om Solen forstås omløbstiden ("perioden") regnet i forhold til meget fjerne objekter (kvasarer), altså den tid objektet bruger om et omløb om Solen.[1]:59 [2]:131

Synodisk omløbstid

Ved den synodiske omløbstid for et himmellegeme forstås den tid der set fra Jorden går mellem to på hinanden følgende ens konstellationer relativt til Solen. For en indre planet er det tiden mellem to nedre konjunktioner (planeten ses i samme retning som Solen), for en ydre planet er det tiden mellem to oppositioner (planeten ses i modsat retning af Solen).[1]:59 [2]:131

Eksempler

  • Et siderisk år er Jordens omløbstid omkring Solen, Psid = 365.256 363 004 døgn = 365 d 6 h 9 m 9.76 s.
  • En siderisk måned er Månens omløbstid omkring Jorden, Psid = 27.321 661 døgn = 27 d 7 h 43 min 11.5 s.
  • En synodisk måned er Månens omløbstid omkring Jorden i forhold til Solen, Psyn = 29.530 589 døgn = 29 d 12 h 44 min 2.9 s.
  • Et siderisk døgn, der også kaldes et middelsoldøgn er på Psid = 86 400 s = 24 h.
  • Et synodisk døgn, der også kaldes et stjernedøgn, er på Psyn = 23 h 56 m 4 s ("24 timer minus 4 minutter plus 4 sekunder").

På grund af Jordens bevægelse omkring Solen, er et siderisk døgn kortere end et middelsoldøgn. Dette illustreres på figuren og animationen til højre.

Sammenhængen mellem siderisk og synodisk omløbstid

To planeter, 1 og 2, hvor 1 er den inderste, har de sideriske omløbstider og , hvor altså . De bevæger sig derfor sundt om Solen med vinkelhastighederne

   og    .

Den relative vinkelhastighed er så

.

I løbet af et synodisk omløb er vinkelforskellen vokset til 360°:

Ved kombination heraf fås

eller

For en indre planet og en ydre planet gælder derfor henholdsvis

   og   

Nedenstående tabel viser resultater for Solsystemets planeter.

Synodiske omløbstider
Alle værdier i år
Planet   Merkur Venus Jorden Mars Jupiter Saturn Uranus Neptun
  Siderisk
omløbstid
0.241 0.615 1.000 1.881 11.863 29.447 84.017 164.791
Merkur 0.241   0.396 0.317 0.276 0.246 0.243 0.242 0.241
Venus 0.615 0.396   1.599 0.914 0.649 0.628 0.620 0.618
Jorden 1.000 0.317 1.599   2.135 1.092 1.035 1.012 1.006
Mars 1.881 0.276 0.914 2.135   2.235 2.009 1.924 1.903
Jupiter 11.863 0.246 0.649 1.092 2.235   19.865 13.813 12.783
Saturn 29.447 0.243 0.628 1.035 2.009 19.865   45.338 35.855
Uranus 84.017 0.242 0.620 1.012 1.924 13.813 45.338   171.406
Neptun 164.791 0.241 0.618 1.006 1.903 12.763 35.855 171.406  

Af tabellen kan man f.eks aflæse, at tiden mellem to oppositioner af Jupiter er 1.092 år (eller 1 år og 34 døgn) og at der gå 171.4 år mellem to konjunktioner af de yderste planeter Uranus og Neptun.

Middelsoldøgn, siderisk døgn og stjernedøgn

Et middelsoldøgn er defineret til en varighed på 24 timer = 86 400 sekunder. Det svarer til den gennemsnitlige værdi af tiden mellem to kulminationer af Solen på meridianen i syd.

Organisationen International Earth Rotation and Reference System Service (IERS)[3] skelner mellem to næsten ens døgnlængder, siderisk døgn og stjernedøgn.[4]:24, note 38 [5]:5

  • Et stjernedøgn er tiden mellem to kulminationer af forårspunktet, som er udgangspunkt for måling af himmellegemers rektascension ("længdegrad").
    1 stjernedøgn = 86 164.098 903 691 s = 23 h 56 m 4.098 903 691 s.[6][7]
  • Et siderisk døgn er tiden mellem to kulminationer meget fjerne objekter (kvasarer), altså jordklodens sande rotationstid.
    1 siderisk døgn = 86 164.090 530 832 88 s = 23 h 56 m 4.090 530 832 88 s.[6][7][8]

Forskellen på de to døgn er, som det fremgår af tallene, kun 8.37 millisekunder. Den skyldes, at forårspunktet på grund af jordaksens præcession ("snurretopsbevægelse") ganske langsomt flytter sig. Men da det bruger ca. 25 800 år om et omløb på himlen, er flytningen på kun ét døgn meget lille.

Med ovenstående værdier af stjernedøgn og siderisk døgn

>

kan man beregne den tilsvarende periode for præcessionen, :

Indsættes tallene, fås

Omregning til døgn sker ved division med 86 400 og til (julianske) år ved division med 365.25. Værdien passer kun marginalt med den oven for angivne.

Kilder

  1. ^ a b Lancaster Brown, Peter (1975). Bogen om astronomi. Universets hvem-hvad-hvor. København: Politikens Forlag. ISBN 87-567-1771-7.
  2. ^ a b Karttunen, Hannu; Kröger, Pekka; Oja, Heikki; Poutanen, Markku; Donner, Karl J. (2003). Fundamental Astronomy (engelsk) (4. udgave). Berlin-Heidelberg-New York: Springer-Verlag. ISBN 3-540-00179-4.
  3. ^ IERS: International Earth Rotation and Reference System Service https://www.iers.org/IERS/EN/Home/home_node.html
  4. ^ David Frederic Crouse, 2016, An Overview of Major Terrestrial, Celestial, and Temporal Coordinate Systems for Target Tracking, Naval Research Laboratory, , side 24, note 38. , 4.9 MB.
  5. ^ Rachele Meriggiola, 2012, The determination of the rotational state of celestial bodies, doktorsafhandling, Università di Roma, Scuola di Ingeniera Aerospaziale, side 5. 7.9 MB.
  6. ^ a b S. Aoki, H. Kinoshita, B. Guinot, G.H. Kaplan, D.D. McCarthy & P.K. Seidelmann, 1982, The new definition of universal time i Astronomy and Astrophysics 105:2, side 359-361.
  7. ^ a b Useful constants på Earth Observation Center, Observatoire de Paris.
  8. ^ Dennis D. McCarthy og Gérard Petit, 2004, IERS Conventions (2003), (IERS Technical Note 32). ISBN 3-89888-884-3. 1.2 Mb.