I dag vil vi tale om Septembernoten. Det er et emne, der har skabt stor interesse i den seneste tid, og som der har været talt meget om på forskellige områder. Septembernoten er et emne, der har vakt mange menneskers nysgerrighed, da det har stor relevans i dag. Igennem denne artikel vil vi dykke ned i forskellige aspekter relateret til Septembernoten, fra dets oprindelse til dets mulige implikationer i fremtiden. Derudover vil vi udforske forskellige perspektiver og meninger om sagen med det formål at tilbyde en bred og komplet vision af dette emne. Uden tvivl er Septembernoten et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og gennem denne artikel håber vi at give nyttige og interessante oplysninger til alle dem, der søger at lære mere om dette fascinerende emne.
Septembernoten fra 9. september 1946 er navnet på en britisk note til den danske regering om Sydslesvigs statsretlige forhold.
Den danske befrieselsesregering havde i sin programerklæring af 9. maj 1945 slået fast, at den dansk-tyske grænse lå fast. Men efterhånden opstod der både i Danmark og i Sydslesvig krav om en grænserevision. Op til januar 1946 var der indsamlet en halv million underskrifter til støtte for et krav om, at Sydslesvig skulle blive løsrevet fra tysk styre og en meningsmåling fra samme måned viste, at 75 % [1] gik ind for en folkeafstemning om landsdelens tilhørsforhold. Den 5. juni 1946 erklærede den danske statsminister Knud Kristensen, at Sydslesvig skulle genvindes folkeligt, kulturelt og dernæst også politisk. Den britiske regering, i hvis besættelseszone Sydslesvig lå, erklærede, at den ikke ønskede problemet liggende uløst. I mellemtiden lod også Sovjetunionen den danske regering forstå, at det ville støtte et dansk krav om Sydslesvig. Der opstod dog uklarhed om den danske regerings reelle grænsepolitiske mål. Det viste sig, at det politiske Danmark var dybt splittet i spørgsmålet om en mulig grænseændring. Regeringen og oppositionen enedes endelig om et memorandum med krav om at få de tyske flygtninge fra områderne øst for Oder-Neisse-linjen fjernet fra Sydslesvig og sikre de danske sydslesvigeres politiske og kulturelle rettigheder.
I noten fra 9. september 1946 fastslog briterne imidlertid, at de ikke ville acceptere den danske regerings ret til at blande sig i forholdene i Sydslesvig.[2] Noten åbnede derimod mulighed for en grænserevision. Briterne foreslog, at der enten kunne gennemføres en udveksling af de to mindretal eller en grænseregulering med eller uden folkeafstemning. Med septembernoten pressede briterne den danske regering til at bekende kulør. Den danske regering svarede i oktobernoten den 19. oktober 1946,[3] at den ikke ville have en umiddelbar ændring af Sydslesvigs statslige tilhørsforhold, men ønskede at de danske sydslesvigere skulle have ret til at udøve deres national selvbestemmelsesret. En henvendelse til regeringen fra sydslesvigsk side 25. september 1946[hvem?][4] med forventning om en ny folkeafstemning forblev ubesvaret.