I disse moderne tider er Johannes Oldsen blevet et emne af interesse og kontrovers rundt om i verden. Siden dens fremkomst har Johannes Oldsen udløst debatter og modstridende meninger blandt eksperter og samfundet generelt. Dens implikationer og eftervirkninger har ført til omfattende analyser og refleksion over dens indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi grundigt udforske fænomenet Johannes Oldsen, analysere dets oprindelse, udvikling og fremhæve dets relevans i dag. Gennem en kritisk og stringent tilgang tilstræber vi at give læseren en komplet og objektiv vision af Johannes Oldsen, der tilbyder et detaljeret og berigende overblik over dette vigtige emne.
Johannes Oldsen (13. april 1894 i Lindholm – 30. september 1958 smst) var en nordfrisisk politiker for Sydslesvigsk Vælgerforening.
Nordfriseren Johannes Oldsen blev født i Lindholm ved Nibøl. Som tysk officer deltog han i den 1. Verdenskrig. Efter krigen udtalte han sig for at Mellemslesvig skulle genforenes med Danmark. I 1923 var han medstifter af den dansk-orienterede Frisisk-Slesvigsk Forening, som han også blev formand for, indtil foreningen i 1933 blev forbudt af nazisterne. I årene 1925 til 1933 var han medlem af kredsdagen i Sydtønder kreds, hvor han som eneste stemte imod nazisternes gleichschaltung.
Efter 2. Verdenskrig genetableredes foreningen igen med Johannes Oldsen som formand. I kort tid var han også landråd i Sydtønder kreds. Som de nationale friseres leder sendte Johannes Oldsen umiddelbart efter den tyske kapitulation i 1945 et brev til samlingsregerings udenrigsminister John Christmas Møller, hvori han udtrykte sine forhåbninger om, at Nordfrisland som del af Sydslesvig ville blive tilsluttet Danmark. Fra 1946 til 1947 var Oldsen også medlem af den danske landdagsgruppe i landdagen i Kiel.