Selvantændelse
I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Selvantændelse, et emne, der har fanget både enkeltpersoners og eksperters opmærksomhed. Fra sin begyndelse til sin nuværende tilstand har Selvantændelse været genstand for undersøgelse, debat og beundring. I årenes løb har det vakt forskellige meninger og følelser og genereret endeløs forskning og opdagelser. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i de mest relevante aspekter af Selvantændelse og tilbyde en detaljeret og komplet vision, der giver vores læsere mulighed for bedre at forstå dette fascinerende emne.
Selvantændelse er når et materiale spontant bryder i brand – dvs. uden ydre påvirkning. Antændelsen sker, under visse forudsætninger, ved passage af materialets selvantændelsestemperatur.
Antændelsen sker, når der bliver afgivet varme eks. som følge af iltning eller fermentering. På et tidspunkt er der afgivet tilstrækkeligt meget varme, som er ude af stand til at forsvinde ud i omgivelserne, til at temperaturen overstiger materialets antændelsetemperatur. Herudover forudsættes tilstrækkeligt med ilt jf. brandtrekanten.
Det er almindeligt kendt, at en række biologiske materialer naturligt udvikler varme. Uden tilstrækkelig udluftning, vil man kunne risikere, at en evt. oplagring af disse, bryder i brand.[1]
Kilder
- ^ "If Nyhedsbrev Nr. 16, 25. november 2008: "Selvantændelse – en ofte overset brandfare"". Hentet 12. december 2008.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
 | Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |