I dagens verden er Sekulær stat blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af individer og sektorer. Fra dets indvirkning på samfundet til dets betydning i den økonomiske sfære, har Sekulær stat fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter, der gør Sekulær stat til et så relevant emne i dag, ved at analysere dets betydning, dets implikationer og de mulige løsninger eller perspektiver til at løse det. Med en multidisciplinær tilgang vil vi tage fat på, hvordan Sekulær stat transformerer den måde, vi forstår verden omkring os på, samt de mulige konsekvenser for fremtiden.
En sekulær stat er en stat eller et land, som officielt er neutralt, hvad angår religion. Bestemte religiøse trosretninger eller udøvelser støttes ej heller. En sekulær stat behandler også alle mennesker ens uanset religiøs overbevisning og favoriserer på ingen måder folk, der vedkender sig én religion, frem for andre. Oftest har staten eller landet ikke tilknyttet en statsreligion, men hvis der er tilknyttet en sådan, har den kun en symbolsk betydning, der ikke har indflydelse på hverdagslivet for befolkningen.
En sekulær stat forfægter typisk religionsfrihed og hindrer religiøs indblanden i statslige affærer og regeringsanliggender. En sekulær stats lov forventes at beskytte individer mod diskrimination baseret på religiøs overbevisning.
Det følgende er ikke en komplet liste, men indeholder en række officielle sekulære stater (2006): er ikke i overensstemmelse med kortet herover
Europa – forsat |
Danmark er ikke en del af listen, hvilket skyldes, at grundloven bestemmer, dels at staten som sådan skal støtte folkekirken, dels at kongen skal tilhøre folkekirken. Dog har Danmark nogle love, der beskytter mod diskrimination og forskelsbehandling baseret på religiøsitet.
Argentina er heller ikke en del af listen da det fremgår af landets konstitution, at regeringen skal støtte katolicismen.
Det fremgår dog ingen steder, at Danmark og Argentina har en officiel statsreligion, eller at ministrene skal vedkende sig nogen bestemt trosretning.
USA fremgår af listen da det officielt er sekulariseret, men for eksempel har religionen (kristendom) større indflydelse her end mange andre lande i form af politikernes overbevisning og gud bliver nævnt mange gange af ledende politikere.
Altså er der en række eksempler, der viser at en liste over sekulariserede stater kan diskuteres.