Sejerø

I denne artikel vil vi udforske emnet Sejerø i dybden, analysere dets oprindelse, udvikling, relevans i dag og mulige fremtidige udviklinger. Sejerø er et emne, der diskuteres og studeres bredt på forskellige områder, og det vækker interesse hos akademikere, forskere, fagfolk og den brede offentlighed. Gennem historien har Sejerø spillet en afgørende rolle i forskellige sammenhænge, ​​og har haft en væsentlig indflydelse på samfund, kultur og hverdagsliv. Gennem en omfattende analyse vil vi tage fat på de forskellige perspektiver og tilgange, der er blevet brugt til at forstå Sejerø, samt de implikationer og udfordringer, det i øjeblikket udgør. Gennem denne artikel søger vi at tilbyde en omfattende vision af Sejerø og dens indvirkning på samfundet, hvilket fremmer en konstruktiv og berigende debat om dette meget relevante emne.

Sejerø
Udsigt over Sejerø Bugt.
Geografi
Sejerø ligger i Sjælland
Sejerø
Sejerø
StedI Sejerø Bugt, Kalundborg Kommune
Koordinater55°53′N 11°9′Ø / 55.883°N 11.150°Ø / 55.883; 11.150
Areal12,5 km²
Administration
Land Danmark
RegionRegion Sjælland
Største bySejerby
Demografi
Folketal328[1] (2024)

Sejerø er en 12 kilometer lang ø i Sejerøbugten i Kattegat cirka 5 kilometer vest for Sjælland. Den er 1.700 meter på det bredeste sted. Sejerø er 12,5 kvadratkilometer stor. Omkring halvdelen af øens 403 indbyggere bor i landsbyen Sejerby. Øen har færgeforbindelse til Havnsø. Sejerø er en del af Kalundborg Kommune, og øen udgør Sejerø Sogn.

Sejerø består af en dobbeltrække af randmorænebakker. I stenalderen fremstod de højeste bakketoppe som en kæde af øer. Under den senere landhævning blev de forbundet ved dannelser af strandvolde. I klinterne på øens sydlige del ses aflejringer fra den mellemste del af sidste istid, Weichsel-istiden.[2]

Af øens historie

Sejerø kirke er opført i sidste halvdel af 1200-tallet.

Indtil Sejerø fik eget birketing, var der adgang til Ubberup fra Korshavn i Saltbæk Vig. I 1754 forlangte kongen, at øboerne kun måtte handle uden om købstaden fra denne kås[3] i Tømmerup Sogn. Skønt Peder Paludan[4] i 1788 var præst i Tømmerup, kendte han ikke kåsens beliggenhed, men havde hørt om den. Gårdejer Viggo Illemann fandt mulige spor af en brolægning over de fugtige enge til bådlejet.[5]

I 1600- og 1700-tallet havde kun eneste af Sejerøs gårde et navn, og det var Hovgården, nok opkaldt efter et tidligere hov på øen. På den tid anvendtes de lokale stednavne Vesterballe, Østerballe og Stakkesti.

Under svenskekrigene hærgede svenskerne slemt på Sejerø, og i 1678 flygtede en del øboere derfor til Føllenslev Sogn.[6]

I 1801 blev øen hjemsøgt af børnekopper og halssyge (måske difteri), der førte til mange dødsfald. I 1813 førte "forrådnelsesfeber" (tyfus) til mange døde. Tyfus hærgede igen øen i 1846-47.[7] Pest og kolera kom derimod ikke til øen. Tyfus blev af lokalbefolkningen kun kaldt "sygen".[8]

I 1850'erne kom en mormonprædikant til Sejerø. En Karen Rasmusdatter lod sig døbe og hørte til denne sekt til sin død i 1857. Datteren Kirsten Jørgensdatter rejste senere til Salt Lake City i Utah, USA ("Saltsøstaden"), hvor hun indgik ægteskab som kone nummer to.[6]

Kultur

I sidste halvdel af 1700-tallet voksede en lokal navneskik frem, hvorefter pigenavnet Marie Cathrine blev udtalt "Marktrin" med tryk på sidste stavelse, Sidse Kirstine blev udtalt "Siskstein", og Mette Kirstine blev udtalt "Mekstein".[9]

Øen har sin egen uofficielle sang, der omhandler det romantiske liv med naturen på øen. Sangen er skrevet af øens kropar Ole og Pia Krogh.[10]

Øens har et kulturhus på Sejerbyvej, der blev etableret i nye bygninger i 2005. Det ligger i forbindelse med Sejerø Købmandshandels Museum, der er er en gammel købmandsforretning, der blev drevet i den nuværende bygning fra 1920 til 1978, men som kan føres helt tilbage til 1870.[11]

Galleri

  • Sejerø Fyr.
    Sejerø Fyr.
  • Sejerø Havn.
    Sejerø Havn.
  • Bautasten.
    Bautasten.
  • Gudmindrup Strand.
    Gudmindrup Strand.
  • Sejerø Kirke.
    Sejerø Kirke.

Se også

Litteratur

  • Træk af Sejerøs historie, s. 81-135 i: Fra Holbæk Amt, 1973.

Fodnoter

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF4 Folketal pr. 1. januar fordelt på øer
  2. ^ 1 Kystlandskabe 280504.doc
  3. ^ kås — ODS
  4. ^ Peder Paludan | Gyldendal - Den Store Danske
  5. ^ term.subject="Ars Herredsting" | UCSJ Biblioteket (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ a b http://nordvestsjaelland.dk/artikler/1945/1945%20027-041%20Nielsen,%20Rasmus%20-%20Sejer_%20Kirkeb_ger.pdf (s. 38)
  7. ^ http://nordvestsjaelland.dk/artikler/1945/1945%20027-041%20Nielsen,%20Rasmus%20-%20Sejer_%20Kirkeb_ger.pdf (s. 31)
  8. ^ http://nordvestsjaelland.dk/artikler/1945/1945%20027-041%20Nielsen,%20Rasmus%20-%20Sejer_%20Kirkeb_ger.pdf (s. 37)
  9. ^ http://nordvestsjaelland.dk/artikler/1945/1945%20027-041%20Nielsen,%20Rasmus%20-%20Sejer_%20Kirkeb_ger.pdf (s. 36)
  10. ^ "Sejerø Sangen". Arkiveret fra originalen 10. oktober 2010. Hentet 8. oktober 2010.
  11. ^ Kultur og Købmans Museum. sejero.dk. Hentet 22/9-2022