Ruskind

I dagens verden er Ruskind et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Fra eksperter og fagfolk til den brede offentlighed har Ruskind fanget alles opmærksomhed for sin indflydelse og indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. Med dens betydning konstant voksende, er Ruskind blevet en nøglespiller i udviklingen og udviklingen af ​​det moderne samfund. Derfor er det essentielt at analysere og forstå i dybden alle aspekter relateret til Ruskind, for at kunne adressere dens implikationer på en kritisk og konstruktiv måde.

En støvle i ruskind.

Ruskind er en type læder med en ru, opkradset overflade, der bruges til jakker, sko, håndtasker, møbler og andre ting. Den engelske ord "suede" kommer fra det franske "gants de Suède", der betyder "svenske handsker".[1]

Ruskindslæder fremstilles af undersiden af skindet, primært fra lam, selvom ged-, kalv- og hjorteskind også bruges. Kløvet skind fra ko og hjort er også ruskind, men er som følge af fibrene mere slaskede. Da ruskind ikke har den hårde overflade fra læderet, er det mindre holdbart, men samtidig blødere end normalt læder. Dens bløde overflade, tykkelse og smidighed gør det anvendeligt til tøj og små ting; ruskind blev oprindeligt brugt til damehandsker. Ruskindslæder er også populært til indtræk, sko, tasker og andet tilbehør, og som for i andre læderprodukter. Som følge af ruskinds tekstur og åbne porer kan det ofte blive beskidt hurtigt og absorbere vand og andre væsker.

Alternativer til ruskind

En mand i en ruskindsjakke.

Tekstiler fremstilles ofte med den opkradsede og ru overflade, som ruskind har. Disse produkter giver et lignende udseende og overflade som ruskind, men kan have fordele som eksempelvis større modstandsdygtighed overfor vand og snavs, og kan appellere til kunder der ønsker ikke-animalske produkter.

Se også

Referencer

  1. ^ Suede på Dictionary.com

Eksterne henvisninger

  • Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ruskind
  • American Leather Chemists Association ALC (1906). The Journal of the American Leather Chemists Association. American Leather.
  • Bredenberg, Jeff (1999). Clean It Fast, Clean It Right: The Ultimate Guide to Making Absolutely Everything You Own Sparkle & Shine (New udgave). Rodale Books. s. 544. ISBN 1-57954-019-8.
  • Burch, Monte (2002). The Ultimate Guide to Skinning and Tanning: A Complete Guide to Working with Pelts, Fur, and Leather (First udgave). The Lyons Press. s. 240. ISBN 1-58574-670-3.
  • Churchill, James E. (1983). The Complete Book of Tanning Skins and Furs. Stackpole Books. s. 197. ISBN 0-8117-1719-4.
  • Goldstein-Lynch, Ellen; Sarah Mullins; Nicole Malone (2004). Making Leather Handbags and Other Stylish Accessories. Quarry Books. s. 128. ISBN 1-59253-076-1.
  • Kite, Marion; Roy Thomson (2005). Conservation of Leather and Related Materials. Butterworth-Heinemann. s. 240. ISBN 0-7506-4881-3.
  • Michigan Historical Reprint Series (2005). The Art of Tanning Leather. Scholarly Publishing Office, University of Michigan Library. s. 266. ISBN 1-4255-2365-X.
  • O'Flaherty, Fred; Roddy Lollar (1956). The Chemistry and Technology of Leather. ACS Monograph 134 (1978 udgave). American Chemical Society, Krieger Publishing Co. ASIN B007EUI5M4.
  • Parker, Sybil P (1992). McGraw-Hill Encyclopedia of Science & Technology: An International Reference Work. New York: McGraw-Hill. s. 508. ISBN 0-07-909206-3.