I dag er Romano Sgheiz et emne, der har fanget opmærksomhed fra mennesker over hele verden. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på hverdagen, har Romano Sgheiz skabt stigende interesse i forskellige sektorer. I denne artikel vil vi gå i dybden med de mest relevante aspekter af Romano Sgheiz, fra dens oprindelse til dens udvikling i dag. Vi vil analysere dets implikationer, dets udfordringer og de mulige løsninger, der er blevet foreslået for at løse dette problem. Derudover vil vi undersøge ekspertudtalelser og erfaringer fra personer, der er blevet ramt af Romano Sgheiz. Gør dig klar til at fordybe dig i en komplet og berigende analyse af Romano Sgheiz!
Romano Sgheiz | |
---|---|
Født | 28. juni 1937 (87 år) ![]() Colico, Italien ![]() |
Højde | 186 cm ![]() |
Vægt | 85 kg ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer ![]() |
Deltog i | roning ved Sommer-OL 1956 - Firer med styrmand, roning ved sommer-OL 1960 - mændenes firer med styrmand, roning ved sommer-OL 1968 - mændenes firer med styrmand, roning ved sommer-OL 1964 - mændenes firer uden styrmand ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Collare d'oro al merito sportivo ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Romano Sgheiz (født 28. juni 1937 i Colico) er en italiensk tidligere roer, olympisk guldvinder og tredobbelt europamester.
Sgheiz stillede op sammen med Alberto Winkler, Angelo Vanzin, Franco Trincavelli og styrmand Ivo Stefanoni i firer med styrmand ved OL 1956 i Melbourne. Italienerne vandt både deres indledende heat og semifinale sikkert, og i finalen førte italienerne hele vejen og sejrede med tre sekunder foran Sverige, mens Finland sikrede sig bronze.[1]
Fire år senere, ved OL 1960 i Rom, deltog han i samme disciplin, denne gang som makker til Trincavelli, Stefanoni, Fulvio Balatti og Giovanni Zucchi. Italienerne vandt deres indledende heat i olympisk rekordtid, som dog blev forbedret af tyskerne i næste heat. Italienerne og tyskerne vandt derpå hver deres semifinale, og i finalen var tyskerne bedst og sikrede sig guldet, mens Frankrig vandt sølv og italienerne bronze.[2]
Sgheiz deltog også ved både OL 1964 i Tokyo og OL 1968 i Mexico City, begge gange ligeledes i firer med styrmand. Italienerne blev nummer fem i 1964 og nummer fire i 1968.[3]
Sgheiz vandt desuden tre EM-guldmedaljer i otter, i henholdsvis 1957, 1958 og 1961.[4]