I dagens artikel skal vi udforske virkningen af Renato Petronio på vores moderne samfund. Renato Petronio har været et emne af interesse og debat i lang tid, og dets indflydelse kan ses i en række forskellige sammenhænge, fra den politiske og sociale sfære, til den kulturelle og teknologiske. Efterhånden som vi dykker dybere ned i dette emne, vil vi dykke ned i dets historiske oprindelse, dets nuværende implikationer og dets potentiale til at forme fremtiden. Gennem detaljeret analyse og kritisk evaluering søger vi at belyse Renato Petronio og dets betydning for vores nutidige virkelighed.
Renato Petronio | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 5. februar 1891 ![]() Piran, Slovenien ![]() |
Død | 9. april 1976 (85 år) ![]() Portogruaro, Italien ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Styrmand ![]() |
Deltog i | Roning ved Sommer-OL 1936 - Mændenes fire med styrmand, roning ved sommer-OL 1928 - mændenes firer med styrmand ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Renato Petronio (født 5. februar 1891 i Piran, Østrig-Ungarn, død 9. april 1976 i Venedig) var en italiensk roer, olympisk guldvinder og firedobbelt europamester.
Petronios rokarriere var koncentreret om firer med styrmand, som han opnåede alle sine store resultater i som styrmand.[1]
Hans første store internationale resultat kom ved OL 1928 i Amsterdam, hvor han styrede roerne Giliante D'Este, Valerio Perentin, Giovanni Delise og Nicolò Vittori i firer med styrmand. Efter i første runde at have roet alene besejrede italienerne i anden runde det tyske hold meget klart, og efter at tyskerne havde klaret sig gennem opsamlingsheatet mødtes de to både igen i kvartfinalen. Her vandt italienerne igen, dog knap så overlegent. I semifinalen besejrede italienerne schweizerne i ny olympisk rekordtid, hvorpå Schweiz besejrede Polen i en kamp om at møde italienerne i finalen. Her vandt Schweiz, og i finalen sejrede italienerne klart, måske som følge af muligheden for at hvile, mens Schweiz og Polen kæmpede. Resultatet blev derfor, at Italien vandt guld, Schweiz sølv og Polen bronze.[2]
Perentin og Vittori var med i båden ved alle de lejligheder, hvor Petronio vandt internationale medaljer. Næste store resultat for dem kom ved EM i 1929, hvor de vandt guld, mens det blev til sølv i 1930 og igen guld i 1932, 1933 og 1934 samt bronze i 1935.[1]
Ved OL 1936 i Berlin blev italienerne nummer to i indledende heat og nummer tre i opsamlingsheatet og var derfor ude af turneringen.[3]